Inspirationsspørgsmål til skoleelever
1. Hvilke problemer møder man, hvis man som fx dansk fisker vil starte et kommercielt fiskeri op i tusmørkezonen (mesopelagiet)?
2. Hvorfor skal der være forvaltningsplaner og fiskekvoter for fiskerier?
OD
Fiskeri i tusmørkezonen
I teorien er der et stort potentiale for fiskeri i området mellem de øverste vandmasser og dybhavet. I praksis ser det ikke helt sådan ud. Er der myriader af fisk, lader de sig i hvert fald ikke umiddelbart fange.
Reality-tjek: fra milliarder til millioner
Oprindeligt var den gængse tanke blandt fiskeribiologer, at man ved at bruge akustiske opmålingsmetoder kunne få nogle tal for omfanget af fisk, dvs. hvor stor biomassen var globalt og lokalt. Resultaterne herfra viste alt mellem milliarder af tons til millioner af tons på globalt plan. Som Rasmus Nielsen siger:
”Selv de laveste vurderinger var store i forhold til de bestandsstørrelser, vi formodede befandt sig i oceanerne. Biomasse er jo andet end de få fiskearter, vi er interesserede i.”
Derfor måtte man forsøge målrettet at få fat i de fisk, man var interesseret i, især fordi biologerne for at kunne kortlægge bestandene skal bruge data om fiskene – data som artssammensætning, bestandstilhørsforhold, størrelsesfordeling, vækst, rekruttering og dødelighed. Så forskerne måtte have gang i de store fiskeredskaber – trawl.
Fordelen ved at fange biomasse med trawl er iflg. Rasmus Nielsen, at man kan standardisere metoden, bestemme arts- og størrelsessammensætning, veje fangsten og beregne, hvor stort et vandvolumen, man har trawlet, og på den baggrund opskalere biomassen inden for et givent havområde. Rasmus Nielsen siger:
”Vi var i projektet nødt til at videreudvikle på trawlene med hensyn til både maskestørrelse og selve trawlteknikken såvel som på de hydroakustiske metoder til fiskedetektion – noget som har givet os en langt bedre forståelse af, hvordan vi fanger og detekterer netop de fisk, vi er interesserede i. Dette til trods har det ikke været muligt at fange dem i større mængder i løbet af vores projekt.”
Efterlyses: fisk
Det var et problem, som Berthe M. J. Vastenhoud stødte på under arbejdet med sin ph.d. på DTU Aqua under Rasmus Nielsens vejledning. Hun forklarer:
”For at kunne udnytte en fiskebestand bæredygtigt, må man vide noget om ressourcens biomasse og fordeling i havet hen over tid. Hertil skal vi bruge data om fiskens længdefordeling, alder, vækst og dødelighed. Med de begrænsede fangstmængder har vi naturligvis fået data – de er bare ikke særligt robuste, når vi ikke har flere data.”
”I projektet har vi samarbejdet med institutter fra Norge i nord til Spanien i syd. Derfor var vi i vores model til bestemmelse af biomassens størrelse ud fra de tilgængelige data nødt til at antage, at når vi fiskede en bestemt art, så var det den samme nordatlantiske bestand, vi fiskede. Det var bare ikke sikkert, at det virkelig var sådan. Hver bestand har sine egne særtræk og dynamik. Vi kan altid bruge vores model, men antagelsen af at der er tale om én bestand, er måske ikke rigtig. Og det vil være problematisk, når vi skal fortolke resultaterne.”
Man kan måske foranledes til at tro, at fiskene svømmer nærmest klaustrofobisk tæt på hinanden nede i dybet. Sådan er det ikke. Biologerne vurderer, at der er under ti fisk pr. m3. Som Berthe M. J. Vastenhoud bemærker:
”Vi ved, at de ikke findes i store koncentrationer. For så havde vi kunnet fiske dem. Det er svært nok bare at finde nogen, vi kan bruge i vores undersøgelser. I projektets første år sejlede nordmændene ud på kommercielle forsøgsfiskerier og fik nogle få tons. Året efter var det svært bare at få en prøve på 30 kg af de ønskede arter, og det følgende år var fangsten ikke meget over nul. Alle taler om denne store biomasse og de enorme muligheder for kommerciel udnyttelse. Det er svært overhovedet at fange fiskene til både forskning og kommerciel udnyttelse. Det ene år kan fangstmængderne være relativt høje, det næste år kan de være stort set ikke-eksisterende. Det gør det usikkert for dem, der vil investere i et kommercielt fiskeri.”
Netop de økonomiske perspektiver for den danske del af fiskerflåden har Berthe M. J. Vastenhoud regnet på – på trods af et spinkelt datagrundlag.
Begrænsende faktorer
Er formålet med at fiske i mesopelagiet fx at skaffe energi- og fedtrigt foder til lakseopdræt, må man naturligvis se på, om fiskeprodukterne er konkurrencedygtige i forhold til de gængse fodertyper, der har den rette mængde af fx omega-3 fedtsyrer. Hvis der er en lav fiskebiomasse, betyder det måske en høj markedspris – og vil denne så være konkurrencedygtig? Berthe M. J. Vastenhoud siger:
Vi har udviklet metoderne. Men der er foreløbigt ikke fundet og indsamlet nok fisk
”Vi har en situation, hvor vores datagrundlag er mangelfuldt, og det måske er gået op for fiskerne, at det vil kræve en enorm indsats at få noget ud af det. Vores beregninger viser, at for den danske pelagiske fiskerflåde med store fartøjer, vil fiskeriet kun være profitabelt, hvis fiskerne kan få mere end 1,6 € pr. kilo. Det er meget højere, end hvad vi har set for arter med tilsvarende anvendelse og fedtindhold. Desuden har de danske fartøjer langt til fiskeområderne, og derfor er de begrænsende faktorer, som det er nu, både prisen, konserveringsmetoden om bord og brændstoftankenes kapacitet.”
Manglende forvaltning
Fiskerier forvaltes sædvanligvis gennem kvoter. For at kunne fastsætte bæredygtige kvoter for bestandene, skal beslutningstagerne, dvs. fiskerimyndigheder og politikere, være forsynet med både biologiske data og rammer for forvaltningen. Det findes ikke for ressourcerne i mesopelagiet. Og det er et problem. J. Rasmus Nielsen uddyber:
”Ressourcerne forekommer globalt, men forvaltningsorganerne under UNCLOS, FN's Havretskonvention, dækker primært forskellige regioner i henhold til den nuværende udnyttelse af ressourcer og ikke nye ressourcer.”
”Mange af disse farvande, hvor der vil være et potentielt mesopelagisk fiskeri, vil være internationale farvande, og der er endnu ikke etableret nogen forvaltningsorganer, der kan foretage en ordentlig forvaltning af dette på internationalt plan. Der er initiativer i gang under UNCLOS, og det er naturligvis helt essentielt, at udnyttelsen er bæredygtig, og at det forvaltes ift. UNCLOS principper. Problemet er, at UNCLOS ikke forinden en potentiel udnyttelse har fastsat organer, som fx RFMO’er (Regional Fisheries Management Organizations) eller lignende, der inkluderer forvaltning og forvaltningsprincipper for mesopelagiske ressourcer og fiskeri.”
”Så der er ingen forvaltningsrådgivning om de forskellige bestande, der er ingen forvaltningsplaner, og der er ikke nogen forvaltningsorganer, der kan føre rådgivningen ud i livet.”
Som det ser ud nu, er der derfor langt til kommerciel udnyttelse af fiskearterne i mesopelagiet – hvis der overhovedet er et grundlag for fiskerier med de lave koncentrationer af fisk, som gør det svært og meget dyrt at fange dem i tilstrækkelig mængde med tilstrækkelig effektivitet. Der mangler et robust datagrundlag om bestandene og flere beregninger af både den biologiske og økonomiske bæredygtighed. Som J. Rasmus Nielsen afslutningsvis bemærker:
”Vi har udviklet metoderne. Men der er foreløbigt ikke fundet og indsamlet nok fisk.”