Kystzonen – klemt og glemt mellem hav og land

Globalt set dækker kystzonerne kun 18% af jordens overflade, men de rummer 80% af havets biodiversitet, og omkring 90% af det kommercielle fiskeri findes her. I Arktis er millioner af mennesker afhængig af den smalle stribe vand ud til 20 meters dybde, hvor folk både fanger fisk, og hvor mange også har forankret deres kulturelle identitet.

Men for at forholde sig til forandringer i biodiversiteten og dermed kunne reagere på dem, må forskere have data indsamlet fra hele Arktis og indsamlet med ens målemetoder. Problemet med dette er, at der i Arktis både mangler data, og de relativet sparsomme data, der indsamles, indsamles med forskellige metoder, så resultaterne ikke umiddelbart er sammenlignelige. For at løse manglen på ensartede dataindsamlinger, foreslår et internationalt hold forskere nu at der etableres et arktisk netværk.

Under radaren

Professor Mikael K. Sejr og seniorforsker Jakob Thyrring fra Aarhus Universitet er initiativtagerne til netværket. Om baggrunden for netværket siger Mikael K. Sejr:

”Vi synes, at den arktiske kystforskning er blevet noget overset. Arktisk havforskning har primært været noget man gjorde i nationale prestigeprojekter fra store skibe fx i Det Arktiske Ocean, hvor projekterne har været understøttet af satellitbaserede observationer. Men de ting, der er sværere at observere med satellitter, går noget under radaren.”

”De klassiske værktøjer har været satellitbaserede analyser eller klimatiske modeller, hvor man kan analysere og forudsige hele Arktis på en gang. De værktøjer virker bare ikke i kystzonen, fordi kystzonen er meget mere dynamisk. Der er mange flere processer, der ændrer sig på kortede tid og i mindre skala, og det gør bare tingene meget dyrere og sværere, både med hensyn til logistik og instrumenter.”

”Et eksempel kunne være fra den grundlæggende forståelse af, at når havisen smelter på det åbne hav, så kommer der mere lys ned i vandsøjlen, som så kan danne grundlag for mere primærproduktion af alger. Men inde i kystzonen er det nogle helt andre dynamikker, der gør sig gældende, især omkring Grønland. Smeltevandet gør det lavvandede kystnære farvand meget grumset, så selvom havisen smelter her, så kommer der ikke nødvendigvis mere lys ned. Til gengæld kan smeltevandet bidrage med organisk stof, meget mere rigt end den produktion der er naturligt til stede. Men hvad der sker med det tilførte organiske stof… bliver det begravet i sedimentet og dermed gjort utilgængeligt, eller bliver det optaget i fødekæden? Bliver det forvandlet til CO₂, der opløses i havet, som dermed mindsker havets evne til at optage CO₂ fra atmosfæren, og som igen mindsker havenes evne til at modvirke klimaforandringer? Vi ved det ikke.”

Et overblik over mangler

Det er her, opfordringen fra forskerne kommer ind. De har foretaget en ”horizon scan”, dvs. en bred kortlægning af mangler på viden omkring biodiversiteten i kystzonen.

Basalt set mangler der ensartede og grundlæggende data, indsamlet med standardiserede metoder. Der findes kun ganske få omfattende datasæt, der dækker hele Arktis. Det giver et skævt billede af biodiversiteten, fordi data ofte er indsamlet på de steder, der er lettest tilgængelige, og når tilgængeligheden pga. årstiden er optimal. Hvad der sker ind imellem både tids- og lokalitetsmæssigt, ved man ikke.

Man ved heller ikke, hvilke konsekvenser koblingen mellem mindre havis og øget afstrømning fra land har for de arter, der lever i kystzonen. På den ene side giver mindre havis muligheder for øget vækst af makroalger, muslinger og ålegræs. På den anden side kan øget sediment i smeltevandet skygge for de samme arter, så de har dårligere vækstbetingelser – noget som kan påvirke andre arter som fisk og bundlevende dyr negativt.

 

Med et mindre dække af havis bliver mulighederne større for at invasive arter breder sig – hvad enten det foregår naturligt med havstrømme eller med skibe. Invasive arter kan være flere organismer – fisk og skaldyr, men også pathogener som parasitter, svampe, bakterier og virus.

De seneste år er der kommet mere fokus på den blå økonomi (”blue economy”), et begreb der dækker udnyttelse af havets ressourcer fra turisme og olieudvinding til fiskeri og akvakultur. Med et reduceret havisdække øges mulighederne indenfor den blå økonomi også i Arktis. Konsekvenserne af den blå økonomi kan ændre både biodiversiteten, fødekæderne og de steder, hvor dyr og planter lever. Olieudslip, invasive arter og algeopblomstringer med deraf følgende iltsvind er nogle af de mulige konsekvenser, som artiklens forfattere mener bør adresseres gennem bæredygtighed og monitering.

Endelig beskriver artiklen usikkerheden og risikoen ved, at de ovennævnte stressfaktorer kan virke mere eller mindre tilsammen – noget der kan bringe fx et økosystem nærmere et ”tipping point”, dvs. et punkt hvor systemet risikerer at kollapse.

 

 

En vej frem

Nu har der jo været forsket i kystzonen i mange år i forskellige projekter og programmer, og ikke mindst har det grønlandsk-danske Greenland Ecosystem Monitoring bidraget med lange tidsserier over biologi, geologi og klima fra tre forskellige lokaliteter i Grønland. Et program som iflg. Mikael K. Sejr fungerer og med rimelig lethed ville kunne eksporteres til kolleger på Svalbard og i Canada.

Med udgangspunkt i kortlægningen foreslår forskerne nogle løsninger formuleret i en handlingsplan i artiklen. Om denne plan uddyber Jakob Thyrring:

”Vi har lavet en tre-punkts plan; første skridt var at få samlet forskere med viden fra forskellige arktiske regioner. Det har vi nu gjort i ARC-BON netværket, hvor vi har mødtes to gange og næste møde er planlagt. Næste punkt er en kortlægning af eksisterende data og ikke mindst igangværende moniteringsprogrammer langs arktiske kyster. Sidste punkt er at få koordineret fælles ansøgninger, så vi kan få vores nationale projekter til at spille bedre samme og bidrage til et fællesmål, om at kunne vise hvordan klimaforandringer påvirker kysterne i Arktis.”