Fortøjningsarbejde på R/V Jákup Sverri i maj 2021. Strømmåleren nord for Færøerne bliver hentet op (foto: Karin M. H. Larsen).

Under observation. AMOC er rimelig stabil

Wednesday 15 Dec 21
|
by Uffe Wilken

Indsamling af data

Hydrografi og strømmålinger: Vandudveksling over Island-Færøryggen. Financieret af Jens Smeds Oceanografiske fond og NCKF. Samarbejde mellem Havstovan, DMI og NORCE (Bergen).

 

Hydrografi og strømmålinger: Målinger af havstrømme ind i de nordiske have samt dybe strømme fra de nordiske have (FARMON 2020). Del-financiering af Dancea. Samarbejde mellem Havstovan, DMI og NORCE (Bergen).

Trods tidligere usikkerhed omkring stabiliteten af den globale havstrømning, tyder nye data fra det vigtige farvand omkring Færøerne på, at strømningen trods klimaforandringer ikke taber fart.

En kanal på kun 10 km bredde og små 900 m dybde er sandsynligvis det første sted, videnskabsfolk vil registrere, hvis verdenshavets globale havcirkulation er ved at bremse op. Her strømmer koldt saltholdigt bundvand ud fra De Nordiske Have og Polhavet, hvilket gør kanalen til et oplagt sted at lægge oceanografisk måleudstyr ud. Det har det færøske havforskningsinstitut Havstovan gjort siden midt-1990’erne. Derfor har videnskabsfolkene et solidt datamateriale at basere et statusbillede på, om den globale cirkulation er ved at dæmpes eller ligefrem stoppe op. Det var et emne, der blev heftigt diskuteret i 00’erne, hvor nogle forskere mente, at cirkulationen var ved at bremse op. Alarmen fra den gang blev afblæst, og på baggrund af bl.a. Havstovans observationer er der stadig intet, der for alvor tyder på, at de globale havstrømme er ved at tabe pusten.

 

En smal undersøisk kløft af global vigtighed

Det er gigantiske mængder vand, der strømmer nordpå ind i De Nordiske Have og Polhavet – varmt overfladenært vand, der med afkøling synker til bunds, bliver mere saltholdigt og koldere. Ud over at vandet ændrer karakter, ændrer det også retning og strømmer sydpå igen, og vandet fra The Atlantic meridional overturning circulation (AMOC) er den motor, der holder den globale havcirkulation i gang. Men hvor det på vej nordpå ikke har nogen forhindringer, ser det anderledes ud, når det går den anden vej. For her spærrer en undersøisk højderyg for vandet med undtagelse af primært to smalle udløbssteder. Ryggen er Grønland-Skotland Ryggen (GS-ryggen), der går som en bjergkæde tværs over Nordatlanten, og de to steder, vandet især løber ud, er Danmarksstrædet mellem Grønland og Island, og Færøbank Kanalen – sidstnævnte en 840 m dyb og kun 10 km bred undersøisk kløft sydvest for Færøerne.

"I vores målinger kan vi ikke se, at der skulle være sket en opbremsning i havcirkulationen."
Karin M. H. Larsen

 

Hvad kanalen måtte mangle i størrelse, har den til gengæld i vandgennemstrømning. Det vurderes, at en trediedel af det kolde, salte dybvand fra det kolossale bassin nord for GS-ryggen strømmer ud gennem kanalen. Det gør kanalen til det perfekte sted at opstille måleinstrumenter, der kontinuerligt kan tage temperaturen på det udstrømmende vand og holde øje med eventuelle ændringer – ændringer som kan få globale konsekvenser.

 

Ro på – indtil videre

En af de forskere, der holder øje med vandet i Færøbank Kanalen, er oceanografen Karin Margretha Larsen fra Havstovan. Hun fortæller om den forskning, Havstovan de seneste nogle og tyve år har arbejdet med i Færøbank Kanalen:

 

”Vi har siden midt-90’erne moniteret Atlanterhavsvandet, der strømmer mod Arktis nord for Færøerne. Det er en lang tidsserie, og vi kan sammenligne vores data fra vandsøjlen og havbunden med satellitdata fra begyndelsen af 1993 og frem. Vi har data på gennemstrømning, varmetransport og salinitet i transporten nordpå mod Arktis. Der ud over samarbejder vi med Marine Scotland Science i Aberdeen om monitering i Shetlandkanalen mellem Færøerne og Shetland, hvor en del af det vand, der strømmer nord for Færøerne, recirkulerer, for sidenhen at strømme langs Norge.”

 

”Det har stor betydning at vide, hvor meget varmt vand og hvor varmt det er, det der strømmer nordpå langs Norge og videre op til Arktis. En del af det recirkulerer i Norskehavet, går ind i Barentshavet eller gennem Fram Strædet og videre ind i Ishavet, hvor det er med til at smelte havisen. Vi ser, at dels er volumen af det indstrømmende vand nogenlunde stabil, dels at det lune overfladevand er blevet ca. 1 grad varmere, så der nu er en større varmetransport op mod Arktis.”

 

 

Hvad der er mindst lige så interessant er bundvandet. Karin Margretha Larsen siger:

 

Fortøjningsarbejde på R/V Jákup Sverri i maj 2021. Alle strømmålere er hentet op og ligger på dækket. Der gøres klar til transport til Havstovan, hvor data læses og friske batterier sættes i til nye udlægninger. Forrest en strømmåler i trawlsikret ramme (gul), som har været udlagt på Island-Færø ryggen og bagved de andre strømmålere i orange flotation bøjer ( Karin M. H. Larsen).
Fortøjningsarbejde på R/V Jákup Sverri i maj 2021. Alle strømmålere er hentet op og ligger på dækket. Der gøres klar til transport til Havstovan, hvor data læses og friske batterier sættes i til nye udlægninger. Forrest en strømmåler i trawlsikret ramme (gul), som har været udlagt på Island-Færø ryggen og bagved de andre strømmålere i orange flotation bøjer (foto: Karin M. H. Larsen).

”Vi måler også det kolde returvand, når det strømmer tilbage sydpå langs skråninger i havbunden for til sidst at forlade de Nordiske Have gennem Færø Bank kanalen. Også her ser vi en temperaturstigning, men kun på 0,2 grader, som dog er forholdsvis meget for de store mængder af koldt vand.”

 

Man frygter, at hvis udstrømningen gennem de få smalle og dybe kanaler stopper, så risikerer den globale havcirkulation at bremse op. Til det siger Karin Margretha Larsen:

 

”Ja, det er det, man siger. Men om det kommer til at stoppe helt er spørgsmålet. FN’s Klimapanel IPCC har i deres nyeste rapport fra 2021 sagt, at det nok ikke kommer til at ske i dette århundrede. Men de har slækket lidt på deres sandsynligheder. I den forrige rapport (5th Assessment Report, 2013) sagde de, at det var ”high confidence”, at der ikke vil være et total kollaps inden 2100. Men nu i 2021 med den seneste 6th Assessment Report er det blevet lidt mere moderat til ”medium confidence”. I vores målinger kan vi ikke se, at der skulle være sket en opbremsning i havcirkulationen. Det kører stort set, som det har gjort hidtil nord for Grønland-Skotland Ryggen”.

 

De data, Havstovan indsamler, skal bruges til at forbedre klimamodellerne, så videnskabsfolkene kan blive bedre til at forudsige, hvordan klimaet vil forandre sig i fremtiden. Havstovan har fem målestationer i alt, to i Færøbank Kanalen (~800 m), to på Island-Færø Ryggen og en nord for Færøerne. De bliver hentet ind, tappet for data, og sat ud igen. Og som Karin Margretha Larsen siger: ”Helst om sommeren – for ellers kan det godt være lidt udfordrende med vejret.”

 

Ocean Decade Mål 4: Et forudsigeligt hav hvor samfundet forstår og kan reagere på skiftende forhold i havet.

https://www.oceandecade.dk/news/nyhed?id=%7B1162599D-E5CB-45EE-96D3-AFCEDAC7870B%7D
27 SEPTEMBER 2022