Undervisningsapp. Foto: Lars Demant-Poort

Et dyk ned i en virtuel grønlandsk fjord

Tuesday 12 Apr 22
|
by Uffe Wilken
Selvom de grønlandske skoleelever til efteråret kan gå tørskoet på opdagelse i havet i en ny undervisnings-app, kan de stadig glæde sig over at komme udendørs. App’en kombinerer nemlig det virtuelle hav med det rigtige hav.

Et grønlandsk uddannelsessystem, der på papiret er glimrende, men som i praksis er præget af en vanetænkning, der hæmmer undervisningen og som i sidste ende bidrager til, at mange unge ikke når videre i uddannelsesforløbet end folkeskolen. De hårde ord kom fra adjunkt på Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet Lars Demant-Poort i en artikel på online magasinet Polarfronten d. 20. september 2021 om det grønlandske uddannelsessystem. Med en ny undervisnings-app vil Lars Demant-Poort og samarbejdspartnere bryde vanetænkningen i biologiundervisningen. Her forklarer han hvorfor:

”Man har måske koncentreret sig om at kunne fem arter sæler eller have en idé om, at pukkelhvalen migrerer til Caribien. Det er det. Skolebiologiens kongerække. Jeg mener, at der skal laves et materiale, som er inspirerende og motiverende, og som er med til at bibringe eleverne viden om de fjorde, som trods alt præger hele den grønlandske kyst. Grønland er jo afhængig af havet. Men ingen har kunnet fortælle i undervisningsøjemed om, hvad der foregår i dybet. Det er det, der har været afsættet for det, vi gør her.”

Almendannelse, oplysning og læring

"Man har måske koncentreret sig om at kunne fem arter sæler eller have en idé om, at pukkelhvalen migrerer til Caribien. Det er det. Skolebiologiens kongerække. "
Adjunkt Lars Demant-Poort, Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet

Udgangspunktet for projektet har været to spor. Det ene spor har sit udgangspunkt i, at Pinngortitaleriffik/Grønlands Naturinstitut ligger inde med en masse viden indenfor forskellige arter af biotoper, som de vil have bredt mere ud til samfundet. Det andet spor skal rette op på, at den grønlandske folkeskole de seneste 20 år aldrig rigtig har beskæftiget sig med havets økosystemer. Om det mere overordnede perspektiv siger Lars Demant-Poort:

”Det drejer sig om både at se på naturfag som almen dannelse, og hvad det er for en tid, vi lever i med ændringer i økosystemer, og i den biodiversitet der er i fjorden. Det drejer sig også om handlekompetence, fx i forhold til hvordan fastsættelse af kvoter påvirker en bestand af hellefisk og torsk. Så i projektet ligger der en ambition om et engagement, hvor vi både har et oplysningsideal og et ’tag medansvar’ for samfundsudviklingen.”

Om app’ens indhold uddyber Lars Demant-Poort:

”Det bliver en undervisningsapp til den iPad, som alle skoleelever i Grønland har fået udleveret. Ideen er, at de kommer til at arbejde med en virtuel fjord, som et mediefirma er ved at animere lige nu. Der ligger ”Undervisning” inde i app’en, som er rammen for undervisningen, og inde i den ramme er der tre gennemgående hovedtemaer: Et tema er fødekæden, hvor der vil være en lang række virtuelle aktiviteter relateret til fødekæden, og herudover vil der også være en række praktiske/hands-on aktiviteter som fx dissektion af en fisk. Et andet tema er migration, fordi mange af de dyr, vi ser i Grønland, kun er her en del af året – eksempelvis havternen, der er den dyreart, der har den længste migrationsrute på op til 70.000 km om året. Nogle af de store dyr som pukkelhvalen ser vi oftest kun som sommergæst, fordi den i vinterhalvåret migrerer til Caribien. App’ens tredje tema er centreret omkring den dynamik, der er mellem fjorden og de henholdsvis marin terminerende og landteminerende gletsjere. Men det ligger os også meget på sinde, at vi gerne vil have eleverne væk fra app’en. Ud at lave nogle biotopundersøgelser ved stranden – stranden er jo havbunden oppe ved overfladen. De skal fx lave nogle forsøg med at opformere fytoplankton, og til de praktiske aktiviteter vil der være detaljerede vejledninger inde i app’en, der kan printes ud.” ”Tanken er, at når programmørerne er færdige med app’en, så skal man kunne gå ned til 8-900 meters dybe, fordi bunden ser meget anderledes ud på de dybder, end når du er ved stranden. Noget af det er billeder, og målet er, at når de kommer ned på havbunden, skal der være nogle filmikoner, så de bliver ledt over i et filmarkiv fra Pinngortitaleriffik, hvor eleverne fx vil kunne se en havbund med koraller. Man skal kunne veksle mellem den animerede og den virkelige havbund.” ”Det er en åben app – vi laver ikke et færdigt forløb, men en række aktiviteter, som på hver sin måde er centreret om det samme tema. Nogle aktiviteter er mest oplagte til sommer- eller til vinterbrug. Nogle forløb er om is og sne, så de skal placeres i lærerens kalender, når der er is og sne om vinteren. Andre aktiviteter kalder på, at det er sommer, fordi der skal eleverne kigge på forårsopblomstringen af fytoplankton. Det er altså ikke et spørgsmål om, at starte med a og så gå videre til b og til c – det handler mere om, at eleverne bruger den virtuelle fjord til at gå på opdagelse i fjorden. Afhængig af hvad de støder på i den virtuelle verden, har de mulighed for at møde en række forskellige aktiviteter. Hvis bundsubstratet er af sten, mudder eller sand, kan der være en aktivitet, hvor de skal kigge på noget bund og klikke på et ikon. Så popper der et virkeligt fotografi af havbunden op, hvor de skal forsøge at identificere de organismer, de kan se, eller måske bare prøve at tælle dem. Eleverne kan måske se 10, og med et tryk på knappen får de så et billede, hvor biologerne har identificeret over 100 forskellige organismer, der lever inden for billedets ene kvadratmeter.”

 

En virkelig fjord: Nuuk Fjorden ved Kapisilit (foto: Uffe Wilken).
En virkelig fjord. Nuuk Fjorden ved Kapisilit (foto: Uffe Wilken). 

Væk fra iPad’en

Især med et fag som biologi er det ikke nok at sidde i det lune klasseværelse – man er nødt til at komme ud og få fingrene ned i mudderet. Lars Demant-Poort siger:

”Vi forsøger at kombinere det indendørs med det udendørs med en praktisk del, hvor eleverne skal væk fra iPad’en fx ved tidevandszonen. Der er en vejledning til, hvordan man laver en biotopundersøgelse af stranden, og hvorfor man gør det. Eller når eleverne kigger på en fisk på skærmen, så vil der poppe en melding op om, at ’nu skal I få fat i en fisk’ og derpå dissekere og undersøge, hvad fisken har spist for at kunne placere fisken i en fødekæde.”

Projektet er sammensat af lærere og forskere og er finansieret af Novo Nordisk Fonden. App’en er – som så meget andet – blevet forsinket på grund af Corona’en, men de første tests af app’ens interface løb af stablen i begyndelsen af april. Målet er en endelig lancering i løbet af efteråret, og som Lars Demant-Poort afslutter med at sige:

”Det er aldrig blevet prøvet før i Grønland, det her med at man navigerer mellem den virtuelle og den fysiske undervisningsverden på den måde, som vi forestiller os den færdige app kommer til at virke på. Derfor er det også spændende at se, om det overhovedet kan lade sig gøre! Alene det er et interessant didaktisk forskningsprojekt.”

Ocean Decade Outcome 7: Et inspirerende hav.

https://www.oceandecade.dk/news/nyhed?id=5eaffdc4-aaea-4f8d-9aea-86f437164bc3
4 FEBRUARY 2023