OD

Tang som virkemiddel og måske vidundermiddel

Tang er det nye sort. Det indtryk kan man i hvert fald få med den megen omtale, havalgerne har fået i medierne de seneste år. Spørgsmålet er, om det holder.

Tangskov
 

Tangs mange muligheder

I en nylig rapport fra Verdensbanken peger Banken på, at der i det globale tangmarked ligger et økonomisk udviklingspotentiale på 11,8 mia. dollar i 2030 inden for områder som fx tilsætningsstoffer, alternative proteiner og bioplastik. Men hvad der er nok så spændende er, at tangdyrkning også kan levere såkaldte økosystemtjenester. Dyrket tang ses bl.a. som et vigtigt middel til at fjerne kvælstof, fosfor og CO2 fra havmiljøet, noget der eksperimenteres med også i Danmark.

 

For med et hav, der måske endnu ikke er helt dødt, men som er godt på vej, så kan man måske bruge dyrkning af tang i store plantager i havet som et middel til at få fjernet noget af næringsstofferne og dermed bidrage til at forbedre vandkvaliteten. Færre avisoverskrifter som i de forløbne måneder om døde fjordbunde kunne blive resultatet hen ad vejen, hvis biologernes og tangfarmernes forsøg med algedyrkning, som det der kaldes et ”marint virkemiddel”, bærer frugt.

 

Men spørgsmålet er, om vi er for tidligt ude, og at tangen måske er blevet oversolgt i medierne som fremtidens vidundermiddel. Det mener biologen Annette Bruhn fra Aarhus Universitet, der deltager i flere både danske og udenlandske tangprojekter. Hun fortæller:

 

”Jo, det må man sige, at det er. Det tjener ikke altid den reelle historie, fordi der er et kæmpe hype, hvor der helt ukritisk bliver beskrevet, hvordan man kan både det ene og det andet med tang… du kan redde alt muligt. Der mangler nogle fakta på bordet. En del af grunden er formentlig, at der er meget, man ikke ved endnu. Både hvordan tangdyrkning vil påvirke kulstofkredsløbet, og hvordan ’tangmarker’ vil påvirke biodiversiteten i det lokale område. Det er ikke noget, man ved særlig meget om, men der er en masse historier i omløb, som ikke alle har hold i fakta.”

 

Hvor står man så i dag – hvor langt er vi fra at se nogle af disse potentialer udfoldet? Til det siger Annette Bruhn:

 

”Hvis vi taler om at bruge tangdyrkning som et virkemiddel til at fjerne kvælstof fra havmiljøet, så er effekten af dette efterhånden veldokumenteret. Teknologisk vil der ikke være noget i vejen for at begynde at producere tang fra nu af, men det vil kræve meget store dyrkningsområder for at opnå en fjernelse af så meget kvælstof, at det målbart vil gavne havmiljøet. Det kan på ingen måde bruges som et alternativ til at reducere udledningen af næringsstoffer fra land.”

 

”Udviklingen henimod at bruge tang til fødevarer, eller at bruge tangen til fx dyrefoder, bioplast eller gødning er i gang. Det vil forhåbentlig ende med, at mere og mere kan blive brugt til erstatning for animalsk protein på en eller anden måde, både fødevarer, men også til foder til grise og kvæg. På længere sigt, og med den rigtige forbehandling, kunne tang forhåbentlig komme til at bidrage med at erstatte forskellige landbaserede grovvarer som fx sojabønner.”

 

Kamp om pladsen på havet

Der er ingen fagfolk, der forestiller sig, at marine virkemidler kan eller skal fjerne de ca. 13.000 tons kvælstof om året, som er et mål i Danmarks tredje Vandplan. Biologerne betragter marine virkemidler som tang- og muslingefarme som supplement til, at udledningen af næringsstofferne reduceres ved kilden på land – primært fra landbruget.

Foto: Peter Bondo
Alger på stenrev (foto: Peter Bondo).

Et par af de største udfordringer ved at etablere tangdyrkningsanlæg, er de store arealer, der skal bruges og afsætning af de mængder tang, arealerne vil producere. Annette Bruhn siger:

 

”Tangdyrkningsanlæg kræver relativt store arealer. I de danske havområder kæmper mange aktiviteter om pladsen, så der er en udfordring i at få plads nok på de steder, hvor dyrkningen er mest effektiv.”

 

”Jeg tror ikke, at der er nogen, der forestiller sig, at vi kan fjerne alle 13.000 t med dyrkning af sukkertang, men hvis dyrkning af sukkertang kunne give et bidrag til at reducere kvælstofbelastningen i havet, når man alligevel producerer fødevarer, så er det da værd at tage med.”

 

Antager man, at man får etableret større arealer med tangplantager, kommer næste udfordring: Hvordan ser markedet for tang i Danmark ud? Har man lavet en forretningsmodel, hvor man har set på, hvor meget tangdyrkeren kan få afsat? Kan tangen ikke afsættes, rådner den. Annette Bruhn forklarer:

 

”Ja, tangen skal udnyttes, for at det giver mening – både miljømæssigt og økonomisk. Og de eksisterende tangdyrkere i Danmark har hver især en forretningsmodel for hver deres virksomhed. Men der ligger ikke en national plan for, hvor store arealer man egentlig vil dedikere, og hvilken afsætning, det vil kræve for at være rentabelt. Der eksisterer økonomiberegninger på, hvad det koster at producere tang, og hvad det koster at forarbejde det til fx foder eller til fødevarer. Der eksisterer også nogle tilgængelige priser for, hvad man kan få for tangen til forskellige formål.”

 

En anden udfordring er det papirarbejde, det kræver for at få tilladelse til at etablere en tangfarm, noget et af landets kommercielle tangfirmaer tidligere har påpeget. Annette Bruhn siger:

 

”Ja, der har været gjort en del for at skabe opmærksomhed omkring udfordringer med tilladelser. Kystdirektoratet, som giver tilladelserne, lavede en sammenligning med bl.a. Sverige, Norge og USA om, hvor lang tid det tager at få en tilladelse, hvad koster det, og hvad kræver det. Heraf fremgik det tydeligt, at det er muligt, at det tager lang tid at få en tilladelse i Danmark, men skulle man have tilladelsen andre steder, ville det tage meget længere tid og være meget dyrere. Det er da en forhindring, at man skal have den tilladelse, og at den tidligere kun var gældende i fem år, men nu kan man få en 10-årig tilladelse. Det er jo også et spørgsmål om, at man låner et stykke fælles havareal. Man skal være sikker på, at man gør det ordentligt, at man ikke dyrker invasive arter, og at man får ryddet op efter sig. Der er nogle forpligtelser, man skal leve op til. Så på mange måder er det en ret fair proces, der kører i Danmark nu.”

 

Tvivlsom biodiversitetsgevinst

En af de ting, der har været fremme i medierne, er, om tangfarme kan have en positiv effekt på den lokale biodiversitet. Til det siger Annette Bruhn:

 

”Det kommer an på mange ting. Lige nu foreligger der bevis for, at der kan være en øget artsrigdom og en øget forekomst af bestemte arter i sukkertangskove, men det er primært små krebsdyr, som sidder og æder af tangen. Så er der en masse gisninger om, hvor meget tangfarme kan tiltrække fisk og pattedyr. Men der ligger ikke nogen dokumentation for dette i øjeblikket.”

 

”Når vi taler biodiversitet, er det også væsentligt, hvordan man forvalter sin tangfarm. Typisk sætter man tangen ud i efteråret, og så vokser det frem til april, maj eller juni, hvor det høstes. Dvs. at der ikke vil være noget tang i vandet hen over sommeren og frem til oktober. Så der er ingen tangskov halvdelen af året, og det vil betyde noget for kontinuiteten af tangskoven som habitat for andre organismer. Og det vil igen betyde noget for, hvor meget biodiversitet, tangfarmen vil kunne tiltrække. Hvis man lader noget af tangen hænge, i stedet for at man høster i bund hvert år, kunne biodiversiteten i teorien have et fortsat sted at udvikles i. Men det er ikke dokumenteret.”

 

Vindmøller som arealoptimering

Annette Bruhn og hendes kollegers arbejde har siden 2012 været koncentreret i en lang række mindre forsøg i mange forskellige typer farvande. Det har givet dem en idé om, hvor meget tang man kan producere, hvor meget kvælstof det kan fjerne, og hvor meget kulstof tangen optager. Men som Annette Bruhn siger:

 

”Vi mangler at lave eksperimenter i stor skala. Vi har lavet et forsøg i et enkelt år fra 2022-2023, hvor vi havde en 12 hektar stor plantage i Limfjorden, som blev støttet af Miljøstyrelsen. Her dokumenterede vi, hvor meget vi kunne producere og forskellige effekter på det omgivende miljø. Dette forsøg havde et volumen, som kunne kaldes storskala. Men vi mangler at kunne lave storskala eksperimenter flere år i træk i det samme område.”

 

I november satte Annette Bruhn og samarbejdspartnere tang ud på liner mellem vindmøllerne ved Kriegers Flak i Østersøen, og i et andet projekt er tang sat ud i vindmølleparken ved Anholt.

 

Om det videre arbejde fortæller Annette Bruhn:

 

”Der er meget fokus lige nu for at få testet mulighederne i at anlægge tangfarme i vindmølleparker på havet. Denne form for marint multi-use giver mulighed for at arealoptimere ved at have akvakulturen ude mellem møllerne, og for at  optimere samarbejdet mellem forskellige aktører med hensyn til logistik og økonomi. Og så giver det mulighed for at friholde andre havarealer for menneskelig påvirkning.”


… der er et kæmpe hype, hvor det ind imellem ret ukritisk bliver beskrevet, hvordan man kan redde både det ene og det andet med tang.
Annette Bruhn, seniorforsker Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet