Har du nogensinde taget en snorkelmaske på og svømmet ned og kigget på havbunden, eller har du kigget nærmere på, hvordan moler ser ud i en havn? Så har du helt sikkert set nogle dyr, der lever på sten og sand, såsom muslinger, svampedyr, krabber, søstjerner eller snegle.
Af ph.d. Sinja Rist, DTU Aqua
Vi kan finde disse dyr overalt langs vores kyster. Når der bygges nye strukturer i vandet, f.eks. en ny mole eller badebro, går der ikke lang tid, før den på mystisk vis bliver beboet. Men hvordan kommer dyrene dertil, når de fleste af dem kun kan bevæge sig meget lidt (f.eks. muslinger) eller slet ikke (f.eks. svampedyr)? Svaret på dette mysterium er: Det er disse dyrs unger (kaldet larver), der koloniserer nye steder, fordi de lever et helt andet liv end deres forældre, der bor fast på havbunden. Larverne er aktive svømmere og driver rundt i vandet som en del af plankton. Ungerne bliver derfor sendt ud for at rejse gennem havet og finde nye hjem langt væk fra deres forældre.
Til venstre: Muslinger på en kaj. Til højre: Muslingelarver på ca. 0,1 mm (fotos: Sinja Rist). |
Larvernes risikable liv
Da larverne er det eneste virkelig mobile livsstadium, spiller de en meget vigtig rolle i disse dyrs liv. De er forbindelsen mellem populationer, der lever langt fra hinanden, og de kan starte populationer på nye steder. Dette er vigtigt, da nogle steder, hvor de voksne dyr plejede at leve, kan blive ødelagt eller ændre sig på en måde, der gør dem uegnede. Ved at kunne rejse længere og finde nye levesteder, kan disse dyr tilpasse sig til skiftende forhold.
Larverne er også vigtige, fordi de er en fødekilde for andre dyr i vandet, f.eks. småfisk. For larverne betyder det, at deres rejse gennem havet er meget risikabel. Ikke alene bliver de spist, men havstrømmene kan også transportere dem væk til uegnede områder. Desuden kan de blive konfronteret med vandforhold, der er farlige for dem, f.eks. hvis vandet er for varmt eller forurenet med kemikalier. I sammenligning med de voksne er unge larver meget mere sensitive over for stressende forhold.
Hvilke larver finder vi mest i Danmark?
Der er en stor mangfoldighed af larver i verden og også i de danske have. Men hvilke vi finder afhænger af, hvor og hvornår vi kigger. Larvernes liv er sæsonbestemt, hvilket betyder, at de kun findes i vandet på en bestemt tid af året. Hvornår og i hvor lang tid? Det afhænger af arten, fordi de har udviklet forskellige strategier for deres liv i planktonstadiet. Nogle svømmer i længere tid (mange uger), hvilket giver dem mulighed for at rejse længere. Dette øger også risikoen for at dø.
Andre svømmer i kortere tid, nogle gange kun et par dage eller timer, hvilket giver dem større chance for at overleve, men begrænser deres rejseafstand. Nogle lever af mikroskopiske alger i vandet, mens andre slet ikke spiser noget i deres larveliv. De førstnævnte har normalt en sæsonbestemt aktivitet, der svarer til deres fødeforekomst: Det vil sige hovedsagelig om foråret og lidt mindre om efteråret. Dette er ikke nødvendigt for larver, der ikke spiser, hvorfor de kan optræde på alle tidspunkter af året.
"Larverne er også vigtige, fordi de er en fødekilde for andre dyr i vandet, f.eks. småfisk."
Sinja Rist, ph.d., DTU Aqua
Muslingelarver er langt de mest almindelige larver i Danmark. Dette gælder især i de mere åbne havområder. I modsætning hertil ser det lidt anderledes ud i vores fjorde, hvor det ofte er ormelarver, der dominerer. Ud over muslinger og orme finder vi også larver af snegle, søstjerner, krabber og mosdyr i vores have.
På jagt efter et nyt hjem
Larverne og de voksne dyr lever i to forskellige verdener. Så når larvefasen slutter, skal de flytte fra vandsøjlen til en hård undergrund og ændre deres livsstil. Derfor er det nødvendigt, at de ændrer deres krop fuldstændigt. Denne forvandlingsproces kaldes metamorfose. Vi kender det fra sommerfugle, når larven skal forvandle sig til en flyvende sommerfugl. I sammenligning med sommerfugle er havlarver dog ofte meget hurtige til at foretage denne forvandling. I løbet af få timer kan de ændre deres udseende radikalt.
Larver i havene har en enorm variation i form og struktur (fotos: Sinja Rist). |
Metamorfosen indledes normalt først, når larverne har fundet det rette sted at slå sig ned. Dette bør være et sted, hvor der er gode chancer for at overleve: Med den rette undergrund, ly og føde for den voksne organisme. Hvordan finder de små larver dette? Et af problemerne for dem er, at de er underlagt vandstrømmene og ikke kan svømme, hvorhen de vil. De har dog stadig en vis kontrol over, hvornår og hvor de vil stoppe deres rejse. Larverne kan fornemme (ligesom vi kan lugte eller smage) små mængder af stoffer i vandet, som fortæller dem noget om forholdene på det sted, hvor de befinder sig. De kan f.eks. godt lide at slå sig ned på steder, hvor de kan "lugte" andre individer af samme art. De tester også undergrunden ved at røre ved den for at afgøre, om deres nye hjem er egnet. Hvis larverne ikke er tilfredse, kan de udskyde deres metamorfose i et stykke tid, indtil de finder et godt sted.
Larverne har brug for et sundt hav
Selv om larverne er meget små, har de et stort ansvar for bevarelsen af deres bestand. Men succesen med deres rejse gennem vandet og deres jagt efter et nyt hjem er truet af ændringerne i vores oceaner. Stigende forureningsniveauer og klimaændringer er et problem for de sensitive larver, især fordi de ofte konfronteres med mange af disse faktorer på samme tid. Derfor er det vigtigt for alle dyr, der lever på havbunden, at vi beskytter vores oceaner.
Sinja Rist er havbiolog og arbejder som forsker på DTU Aqua. Hendes forskning undersøger, hvordan kombinationen af forurening (f. eks. råolie, kemikalier fra plastik) og klimaændringer i havene påvirker larver, både i Danmark og andre steder i verden (Gran Canaria og Oregon, USA). Indtil videre har Sinja arbejdet mest med larver af muslinger, søpindsvin og snegle.