Arktisk Kommandos hovedopgave er at overvåge og sikre Kongerigets territorie og håndhæve Kongerigets suverænitet. Rent militære opgaver. Men som Chef for Operationsafdelingen i Arktisk Kommando Michael Gerhard Landmark siger:
”Vi overvåger territoriet, samtidig med at vi eksempelvis har forskere ombord i vores enheder, der tager vandprøver, da det også ligger i vores opgavebeskrivelse, at vi skal yde støtte til forskningsmiljøet. På den måde kan vores støtte til det civile samfund ofte gå hånd i hånd med vores militære opgaver.”
Michael G. Landmark uddyber, at han forventer større ændringer i Arktisk Kommandos fremtidige opgaver som følge af verdens udvikling.
Hvad omfatter AKO’s opgaver?
MGL: ”Først og fremmest er vores militære hovedopgave at overvåge Kongerigets territorie og håndhæve suveræniteten. Vores ansvarsområde dækker Grønland og Færøerne ud til de 200 sømil økonomiske zoner, hvor Kongeriget har overhøjheden over ressourcerne i havet og på havbunden. Derfor overvåger vi området og gennemfører f.eks. fiskeriinspektion ud til 200 sømil-grænsen.”
"... da det også ligger i vores opgavebeskrivelse, at vi skal yde støtte til forskningsmiljøet"
Michael Gerhard Landmark, chef for Operationsafdelingen i Arktisk Kommando
”Vores permanente tilstedeværelse og kapacitet gør, at vi har påtaget os en række opgaver, hvor vi kan bidrage til gavn for samfundet. Forsvaret opstiller eksempelvis havmiljøberedskab, gennemfører søopmåling til brug for søkortlægning af de grønlandske farvande og gennemfører fiskerikontrol for at sikre en reguleret udnyttelse af naturressourcerne. I Arktisk Kommandos døgnbemandede operationscenter skaber vi et overblik over, hvad der foregår omkring Grønland og Færøerne.”
”Joint Rescue Coordination Centre er en integreret del af operationscenteret i Nuuk. Herfra koordineres søredningsoperationer i Grønland, ligesom vi har et meget nært samarbejde med Grønlands Politi i eftersøgninger af savnede personer. Selve eftersøgnings- og redningsopgaven i Grønland er nemlig delt mellem politiet på land og i det nære farvand omkring bygderne, og Forsvaret der har ansvaret for søredning på det åbne hav, et område der strækker sig fra Nordpolen til omtrent 200 sømil syd for Kap Farvel. På Færøerne har myndighederne overtaget disse opgaver, men qua Forsvarets tilstedeværelse ved Færøerne yder vi naturligvis støtte, hvis der opstår et konkret behov.”
Hvad betyder klimaforandringerne for jeres arbejde?
MGL: ”Klimaet, COVID, økonomi og ressourceknaphed er alt sammen ting, der påvirker vores opgaveløsning. Klimaforandringer påvirker os dog ikke med samme effekt og hurtighed, som f.eks. COVID gjorde det. Med pandemien var der her og nu behov for, at vi støttede sundhedsvæsenet i Grønland med at sejle sygeplejesker og lægeteams rundt for at vaccinere befolkningen. Det var en opgave, som vi ikke kunne forudse, men som vi fik løst med de ressourcer, vi havde til rådighed.”
Arctic Light, katastrofeøvelse, gods ankommer til Grønland (foto: Steffen Fog. Forsvarsgalleriet). |
”Vi kan selvfølgelig konstatere ved at se over en 30-års periode, at indlandsisen i Grønland trækker sig tilbage. Men det påvirker ikke direkte vores operationsmønster og daglige opgaver.”
”Noget, der potentielt kan påvirke vores opgaveløsning, er til gengæld øget turisme. Det ser ud til, at turismen i Grønland er tilbage til et før-COVID niveau. De store krydstogtskibe er tilbage omkring Grønland, og der er tilsyneladende et voksende ønske i krydstogtbranchen om mere ekspeditionsagtig turisme. Flere og flere vil populært sagt opleve noget andet end badestrandene i Sydeuropa. Det kan dog være udfordrende at begå sig i et arktisk klima, hvis man ikke har den rette udrustning, eller hvis man får problemer med helbredet. Vi har et godt beredskabssamarbejde med krydstogtsbrancen og sundhedsvæsnet, men det er klart, at opstår der problemer om bord i et krydstogtskib med mange hundrede passagerer, vil det udfordre myndighederne i et område med sparsom infrastruktur og begrænset kapacitet til evakuering og håndtering inden for eksempelvis sundhedsområdet.”
”Sejlads i Arktis er overordnet reguleret af FN, idet Søfartsstyrelsen i Danmark har myndighedsansvaret for at regulere sejladssikkerheden i Grønland. Krydstogtskibene skal leve op til en række sikkerhedsregler, da de ellers kan afvises, hvilket vi så et eksempel på her i sommer. Myndighederne har bl.a. fastlagt regler for større skibes obligatoriske anvendelse af lods under sejlads i grønlandske farvande. Det forebygger risikoen for ulykker og bidrager dermed direkte til at forbedre sikkerheden.”
”Jeg tror dog, at nu hvor vi står foran en mulig økonomisk krise med risiko for recession, vil vi opleve vigende turisme således, at folk i en periode bruger færre penge på fornøjelsesrejser. På den lange bane i takt med, at isen smelter, vil Arktis blive mere tilgængeligt, hvorfor det vil være oplagt at sejle de kortere skibs- og handelsruter gennem de polare egne. Derfor styrker vi vores evne til at overvåge Kongerigets territorium som del af den danske Arktis strategi. Vi har fået en politisk aftale om en arktisk kapacitetspakke, der skal styrke vores evne til at overvåge vores operationsområde, som formentlig vil opleve en øget aktivitet både geopolitisk, men også i forhold til samhandel, skibsruter, turisme og som følge af en eventuel udvinding af råstoffer.”
”En anden ting, der kan påvirke os, er forsyningssikkerhed. I foråret 2022 var isen i Vestgrønland meget kraftigere, end man har været vant til de seneste fem år. Det betød bl.a., at der var ved at opstå en forsyningsknaphed i de store bygder omkring Diskobugten. Den store mængde af is betød, at Royal Arctic Line ikke kunne komme frem med varer. Hvis man forventer at modtage forsyninger hver 14. dag hele året rundt, og man ikke kan komme frem i to måneder, så rykker det på vareudvalget nede i Brugsen.”
I yder også støtte til forskere. Hvorfor og hvordan foregår det?
MGL: ”Det ligger i vores opgavebeskrivelse, at vi skal yde støtte til forskningsmiljøet – under hensyn til hvad der ellers ligger af opgaver.”
Opsamling af målestationer (foto: Inspektionsskibet Triton. Forsvarsgalleriet).
|
”Forskere kan søge om logistisk støtte til feltarbejde til søs på Isaaffikportalen, og passer det med vores operationsplaner, tager vi forskere med. Forskeren kommer med ud på et skib med sit projekt, og vi har på forhånd fået at vide, hvad man ønsker at opnå. Præmissen er dog, at der kan opstå noget uforudset, hvor skibet f.eks. bliver nødt til at deltage i en operation. Hvis det er tilfældet, skal skibet prioritere operationen, hvilket kan betyde, at forskeren måske ikke når i mål med alle de projekter, der var planlagt.”
”Vi har to rammeaftaler: en med Aarhus Universitet om støtte til Villum Research Station ved Station Nord, hvor de bor dør om dør med vores eget personale. Den anden aftale er med Dansk Center for Havforskning (DCH). Indretningen i inspektionsfartøjet Lauge Koch blev i sin tid, i samarbejde med DCH, designet, så man kan håndtere specialudstyr til brug for forskning, og skibet er klargjort til at medtage forskellige laboratorier til støtte for forskningsarbejde om bord.”
”Ud over skibsstøtte har vi i år haft Grønlands Nationalmuseum i Nuuk med på patrulje i Nationalparken i Nordøstgrønland, hvor arkæologerne lavede feltindsamlinger om fangsthytter. Det kan vi fint støtte, når vi alligevel patruljerer i Nordøstgrønland. Vores medarbejdere synes også, det er spændende og et kærkommen afbræk i hverdagen. Der er desuden en række forskningsprojekter, der har opstillet målestationer og andet udstyr i Nationalparken, hvor vi ved hjælp af Forsvarets medarbejdere på stationerne eller ved Siriuspatruljen støtter gennem indsamling af data og eftersyn af udstyr. På den måde slipper forskerne for at tage til det ofte svært tilgængelige Grønland midt om vinteren for at kunne gennemføre deres projekter og vedligeholde deres udstyr – det hjælper vi gerne med at gøre for dem!”