Fisk og skaldyr

OD

08 juni 2024

Havdannelse og World Ocean Day 8. juni 2024

Der er klassisk dannelse, og så er der havdannelse – forståelse for havets indflydelse på os og omvendt. Tangdyrkning og østerspisning er konkrete tiltag, som NGO’en Havhøst bruger for at give bl.a. børn og unge havdannelse.

Net med muslinger under vandet (foto: DTU Aqua, Sektion for Kystøkologi).

OD

04 marts 2024

Muslingefarme: Bæredygtighed – også økonomisk

Som supplement til at reducere næringsstofferne i havet overvejes det i øjeblikket, om man skal udvikle særlige muslingefarme som virkemidler. En af flere udfordringer er dog, at der endnu ikke er fundet en bæredygtig forretningsmodel.

Langliner vikles let ind i gamle liner og garn. Den gule langline er sat dagen før, og fangsten sidder stadigvæk på linen (foto: Rasmus Nygaard).

09 marts 2023

Tabte fiskeredskaber fiskes op

I Grønland er mistede fiskeredskaber ikke alene en kilde til forurening af havmiljøet og spøgelsesfiskeri. Mistede redskaber er til stor gene for langlinefiskeriet, som har en mere end 100 år lang historie i Grønland, og som stadigvæk bidrager til en væsentlig del af Grønlands økonomi.

DTU Aquas kutter ’Havfisken’ på havet (foto: Erik Hoffmann).

28 februar 2023

Mavetømning og bæredygtigt fiskeri

Forsøg med rov- og byttefisk skal bruges til at forbedre grundlaget for rådgivningen bag forvaltningen af fiskebestande. Forsøgene omfatter bl.a. tømning af torskemaver.

Tarajoq sejler i fjorden, Nuup Kangerlua (foto: Dorit Olsen).

24 juni 2022

En ny platform for Ocean Decade-aktiviteter

Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) er en central institution i rigsfællesskabet, når talen falder på havforskning i Arktis. Direktør på Naturinstituttet, Klaus Nygaard, fortæller i denne Q&A om instituttets arbejde her i begyndelsen af Ocean Decade – og ikke mindst om instituttets nye skib Tarajoq.

Ammassatter skovles op i net på kysten ved Qeqertarsuaq, Disko (foto: Uffe Wilken).

05 april 2022

Ammassatter blander sig ikke

I Østgrønland bliver der fisket en overflod af ammassatter. Men i Vestgrønland ser det anderledes ud. Et ph.d.-projekt har kastet mere lys over den lille fisks biologi, og resultatet er vigtigt i overvejelserne over, om industrien kan udnytte den vestgrønlandske ammassat.

Ca. fire meter lang bedøvet grønlandhaj i swimmingpool på agterdækket af Dana. Hajen bliver kunstigt ventileret, mens dens hjertekardiogram og kropstemperatur samtidig moniteres. Specialestuderende Amalie Bech Poulsen på billedet ultralydsscannede senere hjertet med dyrlægerne (foto: John Fleng Steffensen).

03 marts 2022

Hajen i poolen

Skal biologer måle en fire meter lang grønlandhajs hjerterytme, må de anbringe hajen på ryggen i en swimmingpool. Lyder måske utroligt, men ikke desto mindre var det, hvad et forskerhold gjorde sommeren 2021.