Syv mål for havet

UNESCO (FN’s videnskabelige og kulturelle organisation) havde på forhånd identificeret syv samfundsmæssige mål, som den arktiske såvel som de andre regionale handlingsplaner for forskningen skulle levere løsninger på. Læs om verdens syv ønsker for et bedre hav her.

Havalger

Et rent hav – hvor kilder til forurening er identificeret, reduceret eller fjernet

Mennesket producerer en overvældende mængde forurenende ting og sager, herunder kontaminanter, plastik, næringsstoffer, undervandsstøj, giftstoffer og tungmetaller. Forureningerne er ikke bæredygtige for havene, og ødelægger økosystemer, menneskers sundhed og menneskers levebrød. Derfor er det kritisk at få afdækket de områder, hvor vi mangler viden, så vi på tværs af faggrupper kan få indsamlet viden om disse ting og få elimineret forureningerne. Og samtidig understøtte overgangen til en cirkulær økonomi.

Et sundt og modstandsdygtigt hav – hvor havets økosystemer er kortlagt og beskyttet

Ikke-bæredygtige aktiviteter både på land og i havene får nedbrydningen af oceanerne til at tage fart. Derfor er det nødvendigt at udfylde de huller, vi har i vores viden, for at vi kan forvalte, beskytte eller genoprette havet og de kystnære økosystemer på en bæredygtig måde. Især mht. økosystemernes reaktioner overfor de mange faktorer, der stresser dem. Det er især i de tilfælde, hvor menneskeskabte stressfaktorer reagerer med klimaændringer, forsuring af havene og temperaturstigninger.

At få skabt denne viden, så der kan udvikles værktøjer, der kan opbygge modstandskraft og genkende grænser for systemernes tolerance er vigtigt for at kunne beholde velfungerende økosystemer og en fortsat forsyning af goder fra økosystemerne. Alt sammen for vores samfunds og planetens velbefindende.

Et produktivt hav der understøtter bæredygtig fødevareforsyning og en bæredygtig (blå) havøkonomi

Havet er grundlaget for fremtidens globale økonomiske udvikling og menneskets sundhed og trivsel, herunder fødevaresikkerhed og stabile indtægtskilder for hundreder af millioner af verdens fattigste. Det vil være essentielt af få viden og værktøjer til at understøtte en genopretning af fiskebestande, sætte bæredygtige fiskeriforvaltninger i gang, og understøtte en bæredygtig udvidelse af akvakultur, mens man på samme tid beskytter biodiversiteten og økosystemerne.

Havet forsyner mange etablerede såvel som spirende industrier med råvarer og tjenesteydelser, især energi, turisme, transport og farmaceutiske industrier. Hver af disse sektorer har specifikke prioriterede behov for så vidt angår øget viden og støtte til innovation, teknologisk udvikling og værktøjer, der kan understøtte beslutningstagning for at minimere risici, undgå varig skade og optimere deres bidrag til udviklingen af en bæredygtig blå økonomi.

Regeringer har også behov for at få information og værktøjer, som indbygger indikatorer for havet, rådgiver om udvikling af bæredygtige havøkonomier og promoverer marine sektorer.

Et forudsigeligt hav hvor samfundet forstår og kan reagere på skiftende forhold i havet

Havets enorme størrelse er hverken tilstrækkelig kortlagt, observeret eller helt forstået. Udforskning og forståelse er to nøgleelementer, når det drejer sig om et hav i forandring med fysiske, kemiske og biologiske komponenter og deres interaktioner med atmosfæren og kryosfæren (”is-sfæren”).

Dette er essentielt – især under et klima i forandring. Vi behøver den viden – fra land/hav-grænsen på alverdens kyster og ud på det åbne ocean, og fra havoverfladen ned til den dybe oceanbund. Vi behøver også viden om forholdene i havene, som de var i fortiden, er i nutiden, og som de vil blive i fremtiden. En mere relevant og præcis forståelse af havets økosystemer og deres reaktioner og interaktioner vil lede hen imod en forvaltning af havene, som er dynamisk, og som tilpasser sig ændrede miljøer og ændrede anvendelser af havene.

Et sikkert hav hvor liv og levebrød er beskyttet mod farer fra havet

Meteorologiske, geofysiske, biologiske og menneskeskabte farer skaber ødelæggende og ikke-bæredygtige konsekvenser for kystsamfund, for de der bruger havene, for økosystemer og for økonomier. Den øgede frekvens og/eller intensitet af vejr- og klimarelaterede katastrofer forværrer disse risici.

Der behøves mekanismer og processer for at vurdere og prioritere risici, og for at imødegå, forudsige og advare mod disse farer. Der behøves passende svar på at reducere kort- og langtids risici på land og på havet. En større tæthed af oceandata og forbedrede varslingssystemer fra nær realtid til 10-års skala mangler – herunder data der relaterer sig til havniveau, vejret til havs og klima.

Når disse forbedringer kobles til uddannelse, formidling og kommunikation vil de styrke grundlaget for at kunne tage beslutninger, og den individuelle såvel som den samfundsmæssige modstandsdygtighed vil blive smidiggjort.

Et tilgængeligt hav med åben og retfærdig adgang til data, information, teknologi og innovation

Uligheder i kapacitet og kompetencer indenfor havforskning bør udryddes samtidig med, at man forbedrer adgang til data og til kvalitetskontrol, viden og teknologi. Dette bør kobles sammen med øgede evner og muligheder for at blive engageret i dataindsamling, videnproduktion og teknologisk udvikling, især i Least Developed Countries (LDCs; Mindst Udviklede Lande), Small Island Developing States (SIDS; Små-ø Udviklingsstater) og Landlocked Developing States (LLDCs; Landlåste Udviklingslande).

Gennem relevante og tilgængelige produkter vil forøget spredning af kvalitetskontrolleret og relevant viden om oceanerne til det videnskabelige samfund, regeringer, uddannere, erhvervsliv, industrien og befolkningerne forbedre forvaltning, innovation og beslutningstagning. Det vil bidrage til de samfundsmæssige mål om en bæredygtig udvikling.

Et inspirerende og engagerende hav hvor samfundet forstår og værdsætter havet i forhold til menneskelig velvære og bæredygtig udvikling

Med henblik på at motivere holdningsændringer og sikre effektiviteten af løsninger, der udvikles i løbet af Havets Tiår (Ocean Decade), vil det være nødvendigt med en ændring i samfundets forhold til havet. Dette kan ske gennem ”havfærdigheder” (ocean literacy), formelle såvel som uformelle uddannelses- og opmærksomhedstiltag, og gennem midler til at sikre en lige fysisk adgang til havet.

Sammen vil disse tilgange opbygge en betragtelig bredere forståelse i samfundet for havets økonomiske, sociale og kulturelle værdier samt den mangfoldighed af roller, som havet spiller for sundhed, velvære og bæredygtig udvikling. Nærværende Mål 7 vil fremhæve havet som et forunderligt og inspirerende sted, som kan påvirke den næste generation af forskere, beslutningstagere, ledere og innovatorer.