Kortlægning og opmåling

Argo-bøjer d. 16. juni 2025 (skærmbillede, https://dataselection.euro-argo.eu/)

OD

21 juli 2025

4.175 fritflydende sladrehanke

I de syv verdenshave flyder 4.175 slanke Argo-bøjer rundt og indsamler data om vandmassernes fysiske og kemiske tilstande. Det er data, som kan bruges til at forstå havstrømmenes cirkulation, hvordan strømmene mikser sig med hinanden, oceanernes opvarmning og iskappernes bidrag til havniveaustigninger. Det er kritiske data for, at forskere kan komme med forudsigelser om både vejret i morgen og fremtidens klimascenarier.

Pæleormenes arbejde. Et gennemboret fragment fra en af Kolding-koggens planker, klart til scanning. Foto: Uffe Wilken.

OD

11 april 2025

Fra flinteøkser til krigsskibe

Nyt center på Nationalmuseet skal dykke dybt i Danmarks undersøiske kulturarv gennem de seneste mange tusinde år.

Ikkafjordens største mineralsøjle "Atollen". Foto: Uli Kunz.

OD

30 august 2024

Ikkasøjlerne – en undersøisk oase i Arktis

Ikkafjorden i Sydgrønland ligner ikke andre grønlandske fjorde. Og den ligner heller ikke andre fjorde rundt omkring i verden. For 15. gang de seneste ca. 30 år er forskere vendt tilbage til fjorden her i sommer – og vendte hjem positivt overraskede.

Dykkerskib i aktion i Aarhusbugten i forbindelse med udgravningen af en 8.500 år gammel stenalderboplads. Foto: Poul Madsen / Moesgaard Museum.

OD

04 juli 2024

Under vandet under sandet

Nordsøen gemmer ikke kun på olie og gas. De øverste lag sediment gemmer også på information om, hvordan landskaberne forandrede sig efter istiden, inden de blev oversvømmet. Og måske om, hvordan klimaforandringer påvirkede stenalderfolkene, der levede der.

En batch af Copenhagen Water fra 1974 (foto: Pernille Rasmussen).

OD

06 maj 2024

Det salte hav

En fundamental opdagelse fra 1859 har siden da gjort livet lettere for oceanografer, når de skal kortlægge verdens havstrømme.

Sedimentkerne fra dybhavsgrav (tekst og foto: Anni Glud, HADAL).

OD

17 april 2024

Tryk på livet

Der er mørkt, der er koldt, og der er tryk på. Alligevel trives livet her.

Kitsisunnguit (Grønne Ejland). Fredet øgruppe og Ramsarområde i Disko Bugt (foto: Uffe Wilken).

Kortlægning

07 november 2023

Status for beskyttelse af klodens marine områder

Klimaforandringer betyder, at havvandstanden stiger, og havet bliver varmere, mere surt og indeholder mindre ilt. Endvidere trues havet og dets biodiversitet af overfiskeri, forurening og ødelæggelse af marine habitater. Der er altså nok af udfordringer for livet i havet – og netop derfor er ’Livet i havet’ et af FN’s 17 Verdensmål.

En hård klippevæg i Nuup Kangerlua med lyserøde søanemoner, violette søpølser og en blanding af svampe, hydrozoer og bryozoer. Disse områder er ofte beskyttet mod isbjergenes skuring og er ikke fisket, hvilket gør det muligt for de mere langsomt voksende organismer at trives her (kilde: Pingortitaleriffik).

Økosystemer

05 september 2023

Dybhavet er ikke en øde ørken

De kulsorte dybder i havet omkring Grønland gemmer på mange aha-oplevelser for biologerne. Til september drager forskerne atter på jagt efter livet i dybhavet – denne gang tættere på Nuuk.

29 marts 2023

FN's nye aftale om havene er en sejr for os alle

Vi mennesker har brug for havet – alligevel sætter vi havenes økosystemer under pres pga. klimaforandringer, overfiskeri, forurening og meget andet. FN’s nye havplan et vigtigt skridt i retning af at sikre de planter og dyr, der lever i havet. Det er vigtigt for os, fordi havet bl.a. skal hjælpe os med at brødføde klodens voksende befolkning

Inspektionsfartøjet P571 Ejnar Mikkelsen bryder is ved Grønlands kyst i begyndelsen af marts 2018. Jens Møller Hansen. Forsvarsgalleriet.

24 november 2022

Arktisk Kommando om opgaver, klimaforandringer og forskningsstøtte

Verden ændrer sig. Betyder klimaforandringer, COVID og en mulig recession en anderledes opgaveportefølje for Arktisk Kommando i fremtiden?

Sedimentkegler langs kysten i Karrat Fjord (foto: Lara F. Pérez).

09 marts 2022

Fjeldsider skrider måske mere i varmen

Tsunamier i Grønland udløses ofte af fjeldskred. Derfor skal fortidens fjeldskred hjælpe forskere til at forstå, hvad der udløser skredene. En mulig sammenhæng mellem et varmere klima og hyppigere fjeldskred undersøges derfor i et projekt i Nordvestgrønland.

Isbjerg med ID DSE_13 d. 17 august 2021. Længde: 480 m, bredde: 275 m. Bemærk Einar Mikkelsen øverst i billedet.

21 januar 2022

Isbjerges forfald kortlægges

Mange af Grønlands store gletsjere kælver flere og flere isbjerge med de stigende temperaturer. En del af isbjergene ender ude i områder, hvor skibstrafikken er i stigning pga. havisens tilbagegang. En uheldig og farlig kombination som kræver nye metoder for at følge isbjergenes fordeling, drift og forfald.