Polarforskning

Langliner vikles let ind i gamle liner og garn. Den gule langline er sat dagen før, og fangsten sidder stadigvæk på linen (foto: Rasmus Nygaard).

09 marts 2023

Tabte fiskeredskaber fiskes op

I Grønland er mistede fiskeredskaber ikke alene en kilde til forurening af havmiljøet og spøgelsesfiskeri. Mistede redskaber er til stor gene for langlinefiskeriet, som har en mere end 100 år lang historie i Grønland, og som stadigvæk bidrager til en væsentlig del af Grønlands økonomi.

Inspektionsfartøjet P571 Ejnar Mikkelsen bryder is ved Grønlands kyst i begyndelsen af marts 2018. Jens Møller Hansen. Forsvarsgalleriet.

24 november 2022

Arktisk Kommando om opgaver, klimaforandringer og forskningsstøtte

Verden ændrer sig. Betyder klimaforandringer, COVID og en mulig recession en anderledes opgaveportefølje for Arktisk Kommando i fremtiden?

Henrik Enevoldsen fra FN’s mellemstatslige havkommission, IOC UNESCO

03 november 2022

Interview med Henrik Enevoldsen fra UNESCO om Havets Årti

Ti år med forskning målrettet det hav, vi gerne vil have. Et interview med Henrik Enevoldsen fra FN’s mellemstatslige havkommission, IOC UNESCO, om vejen til et mere bæredygtigt hav.

Tarajoq sejler i fjorden, Nuup Kangerlua (foto: Dorit Olsen).

24 juni 2022

En ny platform for Ocean Decade-aktiviteter

Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) er en central institution i rigsfællesskabet, når talen falder på havforskning i Arktis. Direktør på Naturinstituttet, Klaus Nygaard, fortæller i denne Q&A om instituttets arbejde her i begyndelsen af Ocean Decade – og ikke mindst om instituttets nye skib Tarajoq.

Havisforskere i ”team mode” i færd med at trække kerner af havis op tæt på Nordpolen (foto: Karl Attard).

10 juni 2022

Fra hvidt ocean til blå oase?

Kan klimaforandringerne gøre det Arktiske Ocean til en oase med et hav, der vrimler af liv? Det er en mulighed, efterhånden som det mindre isdække åbner op for, at mere sollys kan nå længere ned i havet til gavn for planktonalgerne, som er første led i fødekæden.

27 april 2022

Fede eller fedtfattige vandlopper

Klimaforandringerne påvirker havets økosystem og dermed fiskeriet. Forskere undersøger derfor, om mere fedtfattige vandlopper er på vej ind sydfra, noget der kan få konsekvenser for Grønlands fiskeri og økonomi. Heldigvis ser det ud til, at fiskerne er gode til at tilpasse fiskeriet, når betingelserne ændrer sig.

Ammassatter skovles op i net på kysten ved Qeqertarsuaq, Disko (foto: Uffe Wilken).

05 april 2022

Ammassatter blander sig ikke

I Østgrønland bliver der fisket en overflod af ammassatter. Men i Vestgrønland ser det anderledes ud. Et ph.d.-projekt har kastet mere lys over den lille fisks biologi, og resultatet er vigtigt i overvejelserne over, om industrien kan udnytte den vestgrønlandske ammassat.

Sedimentkegler langs kysten i Karrat Fjord (foto: Lara F. Pérez).

09 marts 2022

Fjeldsider skrider måske mere i varmen

Tsunamier i Grønland udløses ofte af fjeldskred. Derfor skal fortidens fjeldskred hjælpe forskere til at forstå, hvad der udløser skredene. En mulig sammenhæng mellem et varmere klima og hyppigere fjeldskred undersøges derfor i et projekt i Nordvestgrønland.

Ca. fire meter lang bedøvet grønlandhaj i swimmingpool på agterdækket af Dana. Hajen bliver kunstigt ventileret, mens dens hjertekardiogram og kropstemperatur samtidig moniteres. Specialestuderende Amalie Bech Poulsen på billedet ultralydsscannede senere hjertet med dyrlægerne (foto: John Fleng Steffensen).

03 marts 2022

Hajen i poolen

Skal biologer måle en fire meter lang grønlandhajs hjerterytme, må de anbringe hajen på ryggen i en swimmingpool. Lyder måske utroligt, men ikke desto mindre var det, hvad et forskerhold gjorde sommeren 2021.

Isbjerg med ID DSE_13 d. 17 august 2021. Længde: 480 m, bredde: 275 m. Bemærk Einar Mikkelsen øverst i billedet.

21 januar 2022

Isbjerges forfald kortlægges

Mange af Grønlands store gletsjere kælver flere og flere isbjerge med de stigende temperaturer. En del af isbjergene ender ude i områder, hvor skibstrafikken er i stigning pga. havisens tilbagegang. En uheldig og farlig kombination som kræver nye metoder for at følge isbjergenes fordeling, drift og forfald.

Fortøjningsarbejde på R/V Jákup Sverri i maj 2021. Strømmåleren nord for Færøerne bliver hentet op (foto: Karin M. H. Larsen).

15 december 2021

Under observation. AMOC er rimelig stabil

Trods tidligere usikkerhed omkring stabiliteten af den globale havstrømning, tyder nye data fra det vigtige farvand omkring Færøerne på, at strømningen trods klimaforandringer ikke taber fart.

Forskerne tager prøver ud af sedimentkernen. Beskyttelsesudstyret er for ikke at forurene prøverne med fremmed DNA (foto: Frederik Wolff).

08 december 2021

Havbundens hemmeligheder

Hvordan så livet i havet ud før den seneste varmperiode for 6.000-10.000 år siden, og hvordan påvirkede temperaturstigningen dyr og planter under og efter perioden? De spørgsmål kan en række nye sedimentkerner og fossilt DNA fra farvandet ud for Vestgrønland måske besvare.