Klimaændringer

Hedebølger i havet – både sommer og vinter

Om 20-30 år vil det danske hav sandsynligvis se anderledes ud med bl.a. færre torsk og nye fiskearter. En af årsagerne er flere hedebølger i havet.

Storebælt — Marine hedebølger er siden 1982 dukket op oftere og oftere og kan forventes at tage til i de kommende år. Arkivfoto: Uffe Wilken.

onsdag 14 oktober 2026

Uffe Wilken

Som hyppig badegæst i Øresund gennem mange år er en hedebølge i havet ikke det første, man tænker på, når man kaster sig ud i det kølige, blågrønne vand. Ikke desto mindre afdækker Tænketanken Hav i en rapport fra september 2026 netop dette fænomen – hedebølger i havet. Rapporten dokumenterer, at marine hedebølger siden 1982 dukker op oftere og oftere og kan forventes at tage til i de kommende år. Tænketanken forudser, at konsekvenserne kan blive mange – fra endnu mere iltsvind, end vi ser det i dag, til vinken farvel til fisk som torsk. I stedet kan vi så hilse på nye arter, som måske/måske ikke kan udnyttes kommercielt.

Ekstrem hedebølge i sommer

Hedebølger i havet er ikke et nyt fænomen – men det er den begyndende opmærksomhed på fænomenet måske hos især fagfolk. I hvert fald så husker en af rapportens forfattere, biologen Mads Christoffersen fra Tænketanken Hav, tilbage til 2018, hvor han og en kollega var i færd med snorkelundersøgelser i Roskilde Fjord. Han fortæller:

"Vi lå på det helt lave vand og kiggede efter nogle bestemte fisk og målte temperaturen til 25 grader. Vi kunne se nogle sortmundede kutlinger, som er en invasiv art. Jeg syntes, at det var helt vildt, for godt nok er det en invasiv art, men at tænke sig, at der kan leve fisk i 25 grader i det danske hav nu – det var godt nok ekstremt. Og det var for snart ti år siden."

Mads Christoffersen bemærker, at marine hedebølger indtil for nylig nok har været mere nicheforskning, men at interessen nu er steget. Da de gik i gang med arbejdet med rapporten for et halvt års tid siden, kunne de jo ikke vide, at tendensen ville blive understreget af, at vi denne sommer fik en ekstrem hedebølge. Men de havde også en fornemmelse af, at der kom flere og flere referencer i den videnskabelige litteratur og kilder, der pegede på, at det her er en udfordring i forhold til klimaforandringerne. Han fortæller:

"Vi blev nok lidt overraskede over, hvor alvorligt det her potentielt kan komme til at se ud i fremtiden. Stigningen har været så stor i løbet af 40 år, at i nogle områder er antallet af marine hedebølgedage steget med over 300%, men også at det ikke stopper – at vi i fremtiden kan risikere at se en nærmest eksponentiel stigning."

Og han tilføjer:

"Efter at vi udgav vores rapport, har den fået en del opmærksomhed. Men det er også mit indtryk, at det har været svært for folk helt at forstå, hvad fænomenet handler om, netop fordi man aldrig tidligere har hørt om det."

Definition: Marin hedebølge

En marin hedebølge defineres som en periode på mindst fem sammenhængende dage med unormalt varmt vand i forhold til årstiden og området.

Kilde: Tænketanken Hav.

Temperaturafvigelse i overfladevandet fra den gennemsnitlige klimanormali havet omkring Danmark den 29. juni 2026. Røde farver angiver, hvor mange grader over klimanormalen overfladetemperaturen var den pågældende dag. Mørkeste farver er over 5 grader over klimanormalen. Kilde: Udtræk E.U. Copernicus Marine Service Information https://doi.org/10.48670/moi-00016.

Marine hedebølger – også om vinteren

Der er en række faktorer, der kan bidrage til at skabe en marin hedebølge. Forskelle i havstrømmes vandtemperaturer, når de strømmer fra et havområde til et andet havområde, kan medføre lokal opvarmning af havoverfladen. Blæser der kun svage vinde, vil vandsøjlen ikke blive opblandet, så det køligere bundvand holder sig på bunden. Falder det sammen med en højere lufttemperatur, vil havoverfladen optage mere varme, end den vil afgive. Marine hedebølger er et helårsfænomen, men ifølge Mads Christoffersen kan marine hedebølger om vinteren være mindst lige så slemme og skadelige som hedebølger om sommeren.

Det gennemsnitlige antal dage om året med marine hedebølger for hvert farvand inddelt i fire tidsperioder på 11 år.

Havet har under en hedebølge temperaturer på et par grader over det, der er normalt for området og årstiden, men kan komme op på fem til seks grader over klimanormalen, dvs. over en 30-årig referenceperiode. Hedebølgerne er opdelt i fire kategorier fra moderat til ekstrem. I danske farvande har vi endnu ikke haft en ekstrem periode.

Havet får taget temperaturen fra rummet

For at få en rumlig dækning af det danske havområde har Tænketanken samarbejdet med DMI, som har bidraget til analysen med satellitdata fra Copernikus, EU’s jordobservatorium. Satelitterne har dagligt målt temperaturen i havoverfladen og ned i 20 cm dybde i perioden 1982-2025 i et net af kvadrater på 2 km x 2 km. Nu er temperaturmålinger ned til kun 20 cm dybde jo ikke meget, når man tager havdybderne i danske farvande i betragtning. Ligesom med så mange andre ting her i livet, er man nødt til en gang i mellem at sætte nogle rammer for det, man vil undersøge. Mads Christoffersen forklarer, hvorfor de valgte Copernicus:

"Vi var meget i tvivl om, hvordan vi skulle måle havtemperaturerne. Vi kunne have argumenteret for, at vi skulle have taget bundtemperaturerne, for det er jo der, iltsvindet er, og hvor mange bundlevende fisk befinder sig. Men vi har brugt Copernicus, bl.a. fordi det er dem, som DMI arbejder med, og vi skulle bruge længere, daglige tidsserier over hele det danske havareal, end fx Ministeriet for Natur og Dyrevelfærds NOVANA-program indeholder."

Varmt vand for oven og iltsvind for neden er skidt for torsken

Ud over at hedebølgerne bliver hyppigere og hyppigere i overfladevandet, så er havet også under pres på bunden, hvor iltsvind udfordrer bunddyrene. Mads Christoffersen fortæller:

"Vi lavede nogle interessante ekstra analyser, hvor vi undersøgte, hvor mange hedebølgedage der var eksempelvis i iltsvindssæsonen. Sæsonen er blevet længere og længere, men strækker sig cirka fra midt april til midt i oktober. Det viste sig, at der er flere hedebølgedage i iltsvindssæsonen, hvilket kan være et problem for mange af de arter, som ikke kan leve i iltfattigt vand. De prøver i stedet at slippe væk fra bunden og svømmer op i det mere iltholdige vand."

Fedtemøg hænger på piskeformede havalger i Øresund. Fedtemøget synker ned på havbunden, rådner og forbruger ilt. Resultatet er iltsvind. Arkivfoto: Uffe Wilken.

"Det kunne fx være torsken. Men så finder den ud af, at der er alt for varmt til, at den kan leve der oppe. Så en del arter vil føle sig noget klemt med iltsvind forneden og varme foroven. Samtidig øger varmen de biologiske processer, så iltsvindet bliver mere udpræget. Havde vi et robust havmiljø uden iltsvind, kunne torsken flytte sig ud på dybere og køligere vand. I stedet vil den nok flytte sig længere nordpå."

Hvis torsken trækker længere nordpå, mister de danske farvande en vigtig fisk. Torsken er en nøgleart, hvilket betyder, at forsvinder den, vil det kunne mærkes både opad og nedad i økosystemet. Som Mads Christoffersen siger:

"Man kan næsten sige, at det danske havøkosystem er bygget op omkring torsken, og der er ingen anden fisk, der kan erstatte torsken. Den æder krabber, så ikke krabberne tager overhånd, for krabberne æder fiskeæg, der ligger gemt i bundvegetationen. Der vil givetvis komme nye arter sydfra som ansjoser og sardiner, der godt kan klare det lunere vand. De æder bare ikke krabber og kan ikke rigtig erstatte et rovdyr som torsken. Men jeg vil også godt slå fast, at det ikke er hedebølgerne, der er skyld i, at der nu er så få torsk i havet. Det skyldes især overfiskeri og tab af de mange stenrev, hvor torskene tidligere har kunnet finde føde og skjul."

Torsk fisket i den nordlige del af Øresund. Arkivfoto: Uffe Wilken.

Gentænk havet

Det naturlige spørgsmål er så: Hvad skal vi gøre for at imødegå udfordringer som hedebølger, iltsvind og ingen torsk – udfordringer der møder det nye danske hav om 20-30 år. Man har hørt det til næsten bevidstløshed – nedbring udledningen af næringsstoffer og CO₂. Men Tænketanken Hav foreslår bl.a. også, at man tænker i refugier – dvs. dybere områder, der er fri for iltsvind på bunden og hedebølger i overfladen og er helt beskyttet mod påvirkninger fra mennesket som fx trawl- og stenfiskeri. Det kunne være de dybere områder i Skagerrak. Dertil skal det danske fiskeri også genopfinde sig selv, fordi fiskebestandene ikke vil se ud, som de gør i dag.

Måske vi skal ændre vores opfattelse af, hvad det danske hav er.

Mads Christoffersen. Biolog. Tænketanken Hav

Ud over at reducere udledninger af næringsstoffer, nedbringe mængden af CO₂ i atmosfæren og finde nogle nye fiskearter at fiske, så tænker Mads Christoffersen, at der er endnu en ting, vi kan gøre for at gå et ændret hav i møde. Han siger:

"Måske vi skal ændre vores opfattelse af, hvad det danske hav er."

Note: Redaktionen har mailet Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) for at høre, om DFPO har tiltag eller en strategi i forhold til fiskeriet og et varmere hav i fremtiden, men DFPO er ikke vendt tilbage.