Havvindmøller: fra skrot til rev?

Et pusterum

Vattenfall er et svensk, statsejet energiselskab og et af Europas største. De har sammen med Ørsted drevet de 80 møller i havvindmølleparken Horns Rev 1 i Nordsøen siden 2002. Med sine snart 25 år på havet er Vattenfalls teknikere nu i gang med at planlægge, hvordan en dekommissionering af mølleparken skal foregå. Arbejdet er pionerarbejde, for internationalt er der meget få eksempler på, hvordan mølleparker er lagt i graven. I Danmark er det kun erfaringen fra verdens første havvindmøllepark, Vindeby-mølleparken ud for Lollands vestkyst, hvor de 11 møller blev taget ned i 2017.

VE-loven åbner dog op for, at ejerne af parkerne kan søge tilladelse til at lade møllerne fortsætte en årrække. Således har Horns Rev 1-parken fra 2002 fået mulighed for at blive levetidsforlænget med yderligere 15 år. Som bioscience lead Matthieu Povidis-Delefosse fra Vattenfall bemærker:

"Forlængelsen vil give os et pusterum. Det kan godt være, at 15 år frem i tiden synes at være lang tid, men det er nu, vi skal opbygge den viden og erfaring, vi skal bruge til den tid. Vi har stillet os selv en masse spørgsmål om, hvordan det kan gøres i praksis, og hvordan vi får det juridisk til at leve op til loven. Det er spørgsmål, hvor det vil tage tid at finde svarene."

"Der er to udfordringer, og den ene har vi ingen fuldt afprøvet teknisk løsning på i dag. For det første er der selve tårnet af rent stål, som dog i sig selv ikke udgør en væsentlig forureningskilde i havet. Det kan være fra to til ti meter i diameter, forankret 30-40 meter nede i sedimentet og veje mange tusind tons. Det, der står over havbunden, er ikke et problem. Men hvordan skal man få de 30-40 meter stål trukket op fra havbundens sedimenter? Det er ligesom, når ens gummistøvle er trådt dybt ned i mudder – den er svær at trække op igen".

"De teknikker, vi bruger i dag, når vi opfører vindfarme, var ikke engang på tegnebrættet for 25 år siden. Udviklingen har været hurtig, og med de mange dekommissioneringsprojekter der er på vej, forestiller jeg mig, at vi vil se en tilsvarende udvikling på dette område. Men metoderne skal verificeres og testes offshore under virkelige forhold, inden de evt. kan tages i brug."

Fra fundament til stenrev - måske

Det andet problem er de udlagte stenfundamenter på havbunden rundt om hver enkelt vindmølle. De forhindrer erosion af sandet omkring tårnet og er med til at understøtte det. Uden et fundament ville sandet blive borteroderet af havstrømmen, og tårnet vælte.

Fundamenterne i Horns Rev 1-parken har nu stået der i et par årtier, så livet og biodiversiteten har udviklet sig frodigt gennem årene. Spørgsmålet er derfor, om det er en god idé at fjerne fundamenterne, eller om de skal blive liggende som en række kunstige rev til udnyttelse i fremtiden. Matthieu Povidis-Delefosse siger:

”Spørgsmålet er, hvordan man kan minimere påvirkningen af havbunden, hvis man vil nedlægge parken. Der er to påvirkninger, hvor fjernelsen af tårnet er en teknisk udfordring, som måske kan løses ved at vibrere tårnet op, og fjernelsen af stenene er en økologisk udfordring. Fjernelse af stenfundamenter er ikke nødvendigvis den miljømæssigt bedste løsning i alle tilfælde. Hvis man fjerner stenene, risikerer man at forstyrre både strukturen og det liv, der har etableret sig omkring den. Omvendt kan der være tilfælde, hvor fundamenterne kan have en økologisk værdi og derfor potentielt give mening at bevare. En del af den økologiske værdi ligger i selve strukturerne, der har en vis form med huller mellem stenene, hvor krabber, små og større fisk og fiskeyngel kan gemme sig."

Der var noget, før der kom noget andet

Seniorforsker Jon Christian Svendsen fra DTU Aqua har forsket bl.a. i kunstige stenrev og har været involveret i etableringen i nogle af de mange stenrev, der er blevet lagt ud i de senere år. Han tager tråden op fra Matthieu Povidis-Delefosse:

"Før industrialiseringen af Nordsøen begyndte, var havbunden ikke blot en ensartet sandbund. Der var østersbanker, spredte stenrev, områder med hestemuslinger, ral og sand. Især siden 1950’erne har Nordsøen og visse dele af Østersøen været i en proces, hvor bl.a. industrielle fiskeflåder, mange offshore platforme, råstofindvinding fra havbunden, tætte netværk af kabler og rør og trafikerede skibsruter skal deles om pladsen."

"Man skal være opmærksom på, at hvis man fjerner en olieboreplatform eller en vindmøllepark, så påvirker man noget liv, der har haft mindst 25-30 år til at udvikle sig. Og man skal også huske på, at den oprindelige havbund, som var der, da man begyndte at etablere infrastruktur på havbunden, sjældent var uforstyrret. Havbunden var formodentlig allerede påvirket af menneskelige aktiviteter – og det havde den været i mange år inden da."

"Så hvis dekommissionering betyder, at man bringer havbunden tilbage til det, havbunden var, inden man anlagde en vindmøllepark, så svarer det sjældent til, at man bringer havbunden tilbage til det oprindelige. Der er naturligvis uforstyrret, 100% oprindelig havbund visse steder, men tit har der været noget, inden der kom noget andet. Så måske kan man gavne naturen ved fx at efterlade stenfundamenterne på havbunden, når en vindmøllepark dekommissioneres."

Aktivitet > presfaktor > økologisk påvirkning

Der har ikke været erfaring med miljøpåvirkningerne af hverken genbrug eller dekomissionering af havvindmøller i danske farvande, så forskerne har måtte kigge andre steder hen. Marinbiologen Elliot Brown fra DTU Aqua fortæller:

"Havvindmølleparker har været et ret stort tema blandt fiskere, som har været interesseret i, hvilken effekt parkerne kunne få på havmiljøet og de muligheder for fiskeriet, der måske kunne opstå. Det blev der spekuleret meget over. Men det blev ved spekulationerne, for der manglede viden om, hvilken påvirkning havvindmøller har på miljøet, både positivt og negativt – ikke kun i havet, men også i luften for fx fugle og flagermus. Fra det danske område var der ikke megen litteratur, så derfor besluttede vi i stedet at analysere, hvad der fandtes i litteraturen fra hele verden."

"Vi opdelte data i tre enheder: Aktivitet, påvirkning, og den del af økosystemet, der blev påvirket. Ser man fx på en aktivitet som tilstedeværelsen af fundamenter, så vil de påvirke omgivelserne med bl.a. nye habitater, turbulens i vandsøjlen og potentielt udelukkelse af visse typer fiskeri eller fiskeri generelt. Påvirkningen fra denne aktivitet vil her ramme stort set alt liv i områdets økosystem, fra havfugle til bundfisk og plankton."

"Denne kortlægning har vi gennemført for alle de aktiviteter, der er forbundet med etablering og drift af havvindmølleparker – fra installering til dekommissionering af fundamenterne. Indledningsvist fandt vi ingen studier, der undersøgte effekterne af dekommissioneringsaktiviteter, men i en nylig opdatering har vi identificeret ét studie. Vi håber, at dette vidensgrundlag vil blive udbygget i takt med, at dekommissioneringsaktiviteter begynder at forekomme hyppigere."

I Miljøvurdering for nedtagning af Vindeby Havmøllepark fra 2016 bemærkes det, at fiskerne observerede, at antallet af fisk – specifikt af torsk – havde været stigende efter etablering af mølleparken. Årsagen var muligvis, at fundamenterne førte til en stigning i revfauna med stigende antal af mindre krebsdyr og småfisk. Derfor kunne man måske forestille sig et andet scenarie, hvor fiskere får mulighed for at fiske inde i vindmølleparken. Elliot Brown siger:

"Man er begyndt at tale om sameksistens. Som det er nu, er fiskeri forbudt i vindmølleparker, og en potentiel sammenhæng mellem vindmølleparker og naturbeskyttelsesmål er ikke formelt anerkendt. I takt med den stigende konkurrence om havarealet kan dette dog ændre sig, så flere aktiviteter foregår i samme område, for eksempel akvakultur mellem konstruktionerne, fiskeri med visse redskaber eller formel etablering af marine beskyttede områder, som ikke er i konflikt med påvirkningerne fra havvindmølleparker. Denne idealiserede “sameksistens” kræver dog tilpasninger i alt fra lovgivning til fiskeriteknologi."