Om Havets Tiår

En hurtig tur gennem baggrunden for Havets Tiår, rigsfællesskabets planer og aktiviteter i 2021-2030, og hvor du kan finde mere information.

Hvad er det for et hav, vi ønsker nu og i fremtiden? Og hvad kan videnskaben gøre for, at vi får det hav, vi ønsker? Det er den overordnede opgave, som FN’s globale Ocean Decade (Havets Tiår, havdekade) 2021-2030 skal forsøge at finde svar på og løse.

Opgaven er stor. Verden står over for nogle store udfordringer – fra globale klima- og biodiversitetskriser og regionale trusler som tsunamier til lokale kollaps af fiskerier. Bæredygtig udvikling omfatter ikke kun miljø, men også økonomi, samfund, politik og jura.

Videnskaben kan i samarbejde med erhvervsliv, NGO’er, fonde, skoler, universiteter, lokale borgergrupper og engagerede folk levere nogle af løsningerne. Dernæst er det op til politikere og embedsmænd at få løsningerne bragt i brug i praksis.

Der er pres på vores planet. Opgaven bliver ikke mindre af, at verden i 2050 skal brødføde 9,7 milliarder mennesker – to milliarder mere end i 2020. Derfor er vi nødt til at kigge mod havet. Der skal udvikles nye forretningsmodeller for en bæredygtig ”blå økonomi”, baseret på en bedre udnyttelse af havets ressourcer. Dette er også en del af FN’s Ocean Decade, såvel som at alle FN’s 17 verdensmål ligger som et fundament for arbejdet i dekaden.

Rigsfællesskabet er med: Danmark, Grønland og Færøerne har sammen med de øvrige arktiske stater udarbejdet en handlingsplan – en Arctic Action Plan – for de kommende år frem til 2030.

Her på denne hjemmeside vil vi dække rigsfællesskabets forskning – for det hav, vi ønsker.

Med Dansk Center for Havforskning ved roret har mere end 300 deltagere fra bl.a. erhvervslivet, universiteter, regeringer, NGO’er og oprindelige folk været involveret i at udforme den overordnede handlingsplan Ocean Decade Arctic Action Plan. Det er indholdet i den plan, forskere og andre med interesse i havet skal arbejde med i de kommende ti år.
 
UNESCO (FN’s videnskabelige og kulturelle organisation) havde på forhånd identificeret syv samfundsmæssige mål, som den arktiske såvel som de andre regionale handlingsplaner skulle levere løsninger på.
 
De syv mål er:
  1. Et rent hav hvor forureningskilder er identificeret, reduceret eller fjernet
  2. Et sundt og modstandsdygtigt hav hvor man forstår marine økosystemer, tager vare om dem og forvalter dem
  3. Et produktivt ocean der understøtter en bæredygtig fødevareforsyning og en bæredygtig blå økonomi
  4. Et forudsigeligt ocean som samfundet forstår og som samfundet kan reagere på under ændrede vilkår
  5. Et sikkert ocean hvor liv og livsgrundlag beskyttes mod katastrofer fra havet
  6. Et tilgængeligt ocean med åben og lige adgang til data, information, teknologi og innovation
  7. Et inspirerende og engagerende ocean hvor samfundene forstår og værdsætter de værdier, havet har for menneskets velbefindende og bæredygtige udvikling. Samt den kulturelle integritet som de oprindelige folk, som er afhængige af oceaner og have, har. 
I arbejdet med planen og de syv mål blev det diskuteret, hvilke barrierer og videnskabelige udfordringer der er for at få en samfundsmæssig bæredygtig udvikling i Arktis – og hvilke mulige faktabaserede løsninger, der kan bidrage til at overkomme disse barrierer og udfordringer.
 
Sidste punktum i arbejdet med at skrive planen blev sat i marts-april 2021.
 

Udfordringer i Arktis

Under udarbejdelsen af den arktiske handlingsplan gik det op for deltagerne, at der er tre helt overordnede udfordringer (”Challenges”), som er barrierer for, at vi kan nå målet om et bæredygtigt Arktis i 2030. De tre udfordringer er forskningsmæssige udfordringer, organisatoriske udfordringer og udfordringer med at få konkretiseret den nye viden i brugbare løsninger i Arktis.

Hver af de tre udfordringer har nogle mere specifikke temaer, som arbejdet frem mod 2030 skal arbejde på. Vil du vide mere, så kig i handlingsplanen Arctic Action Plan.
Som en fremtrædende nation inden for arktisk forskning forventes en lang række af rigsfælleskabets aktører inden for marin og maritim forskning, udvikling og forvaltning at blive inddraget i Årtiets forskellige aktiviteter. Planen kommer til at bidrage til en række internationale forskningsprogrammer, hvormed aktører fra Grønland, Færøerne og Danmark automatisk vil blive inddraget, når disse indgår her med deres ekspertiser. Planens udvikling har været med væsentlige bidrag fra rigsfælleskabets aktører, hvorfor det forventes at mange vil have en interesse i at sikre planens succes.

Du kan finde meget mere generel og opdateret information om Havets Tiår (Ocean Decade) på oceandecade.org, som er UNESCO's officielle Ocean Decade hjemmeside. Der ligger baggrundsinformation om, hvordan dekaden er blevet til, visionerne, de mange aktiviteter rundt om på kloden, en omfattende liste over de officielle deltagere, publikationer og dokumenter, et forum og meget, meget mere.

Du kan også se UNESCO's korte introfilm What is the United Nations Decade of Ocean Science for Sustainable Development?

Ud over de mange ressourcer, der ligger på UNESCO's officielle Ocean Decade-hjemmeside, så kan du læse mere om baggrunden for den arktiske indsats under menupunktet ’Decade actions’ her på hjemmesiden.