Designerrev og fiskehoteller

Stenrev kan fremme fiskenes vækst og overlevelse

Hvor udplantning af ålegræs og dyrkning af tang på liner er virkemidler til at reducere næringsstoffer i havet, er genetablering af stenrev et virkemiddel til at få noget af den tabte kystnære biodiversitet tilbage. Seniorforsker Jon C. Svendsen fra DTU Aqua har i mange år rådgivet og samarbejdet med danske NGO’er om genopretning af stenrev. Om konsekvensen af, at der har været stenfisket i årtier, siger han:

”Overordnet set har det været skidt for tangen, som vokser på hårde overflader, for det har betydet, at grundlaget for livet i tangskovene er blevet decimeret. Når vi genopretter stenrevene, betyder det dels, at selvom det tager en del år for tangskovene at vokse sig store, så kommer de tilbage, hvis der er lys ved havbunden. Det går noget hurtigere med at få fiskene tilbage – fx torsk. Et eksempel på dette er Bredgrund i Sønderborg Bugt, hvor vi et halvt år efter etablering af et stenrev dokumenterede, at der i gennemsnit var 100 gange flere torsk end før.”

Jon C. Svendsen uddyber:

”Der er to effekter af stenrev, som er vigtige at fokusere på. Det ene er tiltrækningseffekten og det andet er produktionseffekten. Hvis vi kun har øje for tiltrækningseffekten, når vi etablerer stenrev, flytter vi bare rundt på torsken, fordi torsk bevæger sig meget rundt fra sted til sted.”

”Men ved produktionseffekten sker der en egentlig forøget produktion af torsk, fordi torskene har mulighed for at vokse bedre, når revet er blevet lagt ud. De har fundet et sted, hvor de kan gemme sig mellem stenene og i tangskovene, når tangen er begyndt at dække stenene. Her er de bedre beskyttet mod rovdyr som skarv og sæl. Så alt andet lige vil et udlagt stenrev øge produktionen.”

”Vi har målt fiskenes stofskifte inde i et rev og på sandbund. En torsk inde i et rev sparer ca. 20% mere energi i modsætning til, når den er ude på bar sandbund. Så hvis den sparer 20% energi, er der mere energi til at vokse, lave æg og yngle, noget der er energimæssigt dyrt for en torsk. Og bliver torsken i sin hule af sten, sparer den sin energi og skal bruge mindre tid på fødesøgning uden for hulen. Fødesøgning er farligt, når der fx er sultne skarv og sæler i nabolaget.”

 

 

Havørredens spidsrod over sandbunden

Det er ikke rart at være smolt, dvs. en ung ørred, når man skal svømme fra sin å og ud i det åbne hav. Gemmesteder er tit en mangelvare, og dødeligheden er stor. Især skarven har et godt øje til smolten, når den svømmer fra åen og ud i havet. Der er tit tale om et lavvandet stykke sandkyst fra å til hav. Således også smolten i Storå på Fyn. Her etablerede Naturpark Lillebælt i samarbejde med DTU Aqua i 2022 verdens første specialdesignede smolt-rev. Jon C. Svendsen beretter om projektet:

”Vi er begyndt at designe stenrevene mere og mere til konkrete arter, bl.a. smoltrevet ved Storåen. Her har vi designet revet i en stor U-form ved åens udløb. Når smolten når sandbunden ved udløbet, møder de sten, der delvist er dækket af tang. Her kan de gemme sig, inden de svømmer ud på åbent hav. Vi indsamlede data i 2022, før vi etablerede revet, og igen i foråret 2025. Foreløbige resultater viser, at der nu, hvor revet er udlagt, er tre gange så mange smolt i området.”

I Køge Bugt har Jon C. Svendsen i samarbejde med foreningen Køge Bugt Stenrev designet fiskehoteller. Han fortæller:

”I Køge Bugt har vi anlagt fiskehoteller på lavt vand i nærheden udløbene af Tryggevælde Å, Køge Å og Vedskølle Å. Hotellerne er målrettet havørreder, rimter og aborrer. Vi ved endnu ikke nok om fiskene til at kunne optimere en geometrisk rev-udformning. Indtil videre er det mest dynger af sten, for vi er stadig på det eksperimentelle niveau, når det gælder designede rev. Et eksempel er i Sønderborg Bugt. Her lagde vi sammen med Als Stenrev 500 m³ sten ud i 16 små stenrev som pyramidetoppe med 5-10 meter mellem dem. Et andet sted lagde vi også 500 m³ sten ud i et sammenhængende rev. Resultatet viste, at ved det sammenhængende rev var der ca. 69 gange flere torsk end i vores kontrolområder, men ved pyramidetoppene var der 129 gange flere torsk. Så udformningen af stenrev har altså en betydning.”

 

DR-artikel satte det i gang

Når man indtil 2009, hvor det blev forbudt at stenfiske, fjernede stenrevene langs kysten, gjorde man også kysten sårbar overfor erosion. Derfor kan kunstige stenrev formodentligt også være et virkemiddel mod den kysterosion, der opstår, når bølgerne hamrer ind på kysten. Og det er netop, hvad BARREEF-projektet på Samsø handler om. Jon C. Svendsen siger:

”Vores BARREEF projekt drejer sig om kystbeskyttelse og biodiversitet. Da vi begyndte, havde vi ikke, som vi plejer, en lokalitet – den skulle vi først finde. Så vi lavede en pressemeddelelse, hvor vi efterlyste en egnet lokalitet til BARREEF stenrevet. Det væltede ind med telefonopkald! Der var mange, der gerne ville have placeret et stenrev foran deres sommerhusområde eller vej, men man kan jo ikke på baggrund af et opkald gå i gang med at etablere et rev. Så vi sendte spørgeskemaer ud med ti spørgsmål, som fx hvor vind og bølger kom fra, vanddybde, vandkvalitet og den slags. Vi besøgte så de fem mest lovende lokaliteter og endte på Ballen Strand på Samsø, hvor vandet er rimeligt rent.”

Men når man etablerer konstruktioner i havet, så ændrer man også vanddynamikken i området – nogle steder vil sediment blive eroderet og transporteret et andet sted hen, hvor det vil lægge sig. Så hvad gjorde man på Samsø? Jon C. Svendsen forklarer:

”Mange steder på den jyske vestkyst er der en nettosedimenttransport i nordlig retning, hvor det fx på Nordsjællands kyst er i østlig retning. Ved Ballen er der både en nordgående og en sydgående transport, der næsten udligner hinanden. Det gør, at der ikke er en stor risiko for, at vi påvirker dynamikken negativt. Vi forventer derfor, at BARREEF stenrevet virker som en undersøisk bølgebryder, der ikke påvirker stranden nævneværdigt, og samtidig fremmer havets biodiversitet.”

 

Fra nul til otte stenrev på fem år

Det begyndte med torsk – eller rettere manglen på torsk. Lystfiskeren Allan Scheller havde fisket torsk i Køge Bugt i mange år, men i 2019 var fiskene efterhånden blevet både få og små. Som Allan Scheller siger:

”Jeg er lystfisker og ville bare gerne have nogle flere torsk, og havde læst om foreningen Als Stenrev. De havde genetableret et stenrev og kunne dokumentere, at der kom flere torsk ind til revet. Så jeg tænkte, at det må man da også kunne gøre i Køge Bugt. Jon C. Svendsen fra DTU Aqua sendte mig en rapport fra 2011, der konkluderede, at Køge Bugt var velegnet til genopretning af stenrev.”

”Men den slags koster jo penge, og for at kunne søge penge hos fondene, skal man være en forening og have støtte og medfinansiering fra en kommune. I 2020 fik vi etableret foreningen Køge Bugt Stenrev og fik støtte fra fem af Køge Bugts otte kommuner. Men ud over kommunal opbakning og finansiel støtte har fondene også forskellige krav – fx var forskning vigtig for Velux Fonden, og Nordea Fonden lagde vægt på formidling.”

 

 

Vi spoler nu fem år og utallige frivillige arbejdstimer frem. Resultatet her i 2025 er imponerende. På de bare fem år har Allan Scheller og engagerede frivillige i Køge Bugt Stenrev formået at genetablere otte rev – fra Ishøj i nord, til Stevns i syd. Hvert rev har sit eget formål. Stenrevene Strandgreven ved Greve og Fyrsten ud for Ishøj er kystnære formidlingsrev, og i 2025 blev Juels Rev ved Juels Grund i den sydlige del af Køge Bugt lagt ud på 11 meter vand. Finansieringen af revet skyldtes bl.a. en bevilling på Finansloven 2023.

Det er noget af en præstation for en så ung forening at komme på Finansloven. Allan Scheller fortæller om forarbejdet:

”Vi har mødt mange udfordringer og har måtte sluge mange kameler. Men vi har haft et godt samarbejde med kommunerne og haft politikerne med ude på havet, så de kunne se for sig selv – og blive overraskede.”

”For mig personligt er der to ting, der har overrasket mig de seneste fem-seks år. Det ene er, hvor dårligt havmiljøet rent faktisk har det. Det andet er, hvor højt op i det politiske system, man egentlig kan påvirke og blive hørt af ministre og politikere i Folketinget.”

 

Finansiering: Jon C. Svendsens arbejde finansieres af Velux Fonden, EU Horizon Europe Research & Innovation program (grant # 101093910; Ocean Citizen), EU Horizon Europe projektet MARHAB (grant # 101135307) (Improving marine habitat status by considering ecosystem dynamics), og Interreg projektet BlueBioClimate project (grant # 2021TC16RFCB025). Desuden finansieres projekterne af de danske fisketegnsmidler og energivirksomheden Vattenfall.