Havdannelse og World Ocean Day 8. juni 2024

Fra fiasko til en god idé

Man kan bade og sejle kajak og meget mere i Københavns Havn. Men kan man også dyrke østers? Joachim Hjerl havde formidlet om fødevarer og madsystemer og var i midten af 2010’erne blevet hyret til at sætte fokus på de danske Limfjordsøsters og fik den idé, at man måske kunne lære københavnerne at spise Limfjordsøsters ved at dyrke østers i Københavns Havn, nu hvor den var blevet så ren. Et forsøg viste, at det kunne man ikke – vandet er ikke salt nok. Så det var kort sagt en fiasko.

Til gengæld fik det Joakim Hjerl og kollegaen Bodil Espersen til at tænke, at der måske alligevel kunne være noget interessant i idéen. Her ti år senere ser det ud til, at de havde ret. NGO’en Havhøst har nu en populær blå skoletjeneste og rådgiver interesserede i, hvordan man opretter maritime nyttehaver, hvor man dyrker blåmuslinger, tang og østers. Børn som voksne får fingrene ned i havet, får en relation til havet – og får dermed også en anden form for dannelse, nemlig havdannelse, som er et af de vigtige mål med Havets Tiår.

Med åben mund og ja-hat

Går du en tur i Københavns Havn ved Kalvebod Brygge og ser en flok børn i røde redningsveste på en platform ude i vandet, er du nået til epicentret for Havhøsts undervisning. Her bliver der pillet ved slimet tang og smagt på kogte blåmuslinger og fortalt om havdyrkning i øjenhøjde. Hvordan forløber mødet, når stenbroens børn møder havets afgrøder? Om det siger Bodil Espersen:

”Det er altid en gave for elever at komme ud af klasselokalet, og vores bølgemark, som den hedder dernede, fungerer som en slags flydende klasselokale, hvor undervisningen kan tage udgangspunkt fra. Det vigtigste læringsmæssige greb for os er spiselighed. Altså, det der med at koble sanseligheden på og helt lavpraktisk at gøre emnet om havets fødevarer til en del af os selv ved at spise det. Det er en fantastisk krog til nogle af de temaer, vi arbejder med. Og hele det sanselige i at tilberede og spise et måltid sammen er mega vigtigt i alle vores undervisningsforløb.”

 

”Havhøst er opstået ud af en kærlighed til mad og en passion for at ændre vores fødevaresystemer og vores madpolitik i det hele taget. Så derfor er det det, der er vores udgangspunkt. Og en bølgemark eller en maritim nyttehave kan være en platform for at undersøge mange forskellige ting.”

”Vi prøver at lade eleverne gå først og lade dem være nysgerrige. Og lade deres nysgerrighed drive undervisningen. Der er stor forskel i aldersgrupperne på både, hvad de kan, men også hvilken energi, de kommer med. En 4. klasse kommer med åbne arme, åben mund, en kæmpe ja-hat og energi på at smage det hele. I en 7. eller en 8. klasse er det teenagere, så dér er der nogle andre ting på spil i forhold til fx at være madmodig og turde smage nogle nye ting.”

”Det skal være sanseligt, de skal få vand under neglene, og de skal røre ved ting. For mange af dem er det grænseoverskridende bare at røre ved en musling eller tang. Så nogle gange er vores succeskriterier bare, at de har prøvet. Og så må vi se, hvor langt vi kan få dem. Men hvis det er enormt grænseoverskridende for dem at røre ved tang, så er det der, vi starter."

"Vi er blevet så distanceret fra naturen og vores råvarer. Det kan godt være, at vi ikke når til at snakke om det regenerative begreb. Eller muslingens anatomi. Men hvis vi kan få dem derhen, hvor de har smagt på en blåmusling, haft hænderne nede i vandet og høstet en tangline, så er vi godt på vej. Og så skal det næste nok komme.”

 

Fra lokal til national formidling

Om den dybere mening med Havhøsts formidling til folkeskoleklasserne siger Bodil Espersen:

”Vores undervisningsindsatser gennem skoletjenesten har været en vigtig del af vores arbejde siden 2015. Vores første skoleforløb hed Muslingefarmen, og siden da er der kommet flere til som Tangmarken og Østerstæmmerne. Det har efterhånden udviklet sig til, at vores undervisningsmaterialer bliver brugt omkring 20 steder i landet.”

”Det fede ved den her undervisning er, at den maritime nyttehave er en platform for at fortælle mange forskellige historier. Dem vi rigtig gerne vil fortælle handler meget om et globalt fødevaresystem, og hvordan vi kan lave nogle ting om. Og der er det fedt at have en vis alder på målgruppen, hvis man vil i dybden med de store dagsordenener, så kræver det et vis fagligt niveau. Men de mindre klasser er de første skridt bare at se, røre, smage og kende til. Man kunne sagtens lave sensoriske øvelser med muslinger, og gå mere ind i organismekendskab og sådan noget med de mindre klasser, men vi brænder også for den større fortælling. Vi vil ind og pille lidt ved nogle større dagsordener. Så vi startede med et enkelt skoleforløb og har løbende udviklet det. Og for tre år siden begyndte vi så på vores projekt Haven i Havet, som var støttet af Novo Nordisk Fonden. Det var vores første formelle skridt mod at gøre vores undervisning national.”

 

Novo Nordisk Fonden har januar i år givet midler til, at Havhøst kan fortsætte og udvide deres arbejde. Er den dybere mening med Havhøsts vision en langt større lokal produktion af fødevarer fra havet, kræver det også, at vi bliver mere åbne omkring det at spise ting som tang og muslinger. At middagsretter ser appetitlige ud, smager godt og er sunde. Derfor omfatter Havhøsts nye målgruppe kokkeuddannelserne. Bodil Espersen forklarer:

”Vi vil udvikle specifikt materiale til kokkeuddannelserne. Fordi det er klart, at hvis målet på langt sigt er, at vi skal have os nogle nye livretter, så er kokkene nogle af dem, vi skal have fat i. De er nogle af dem, der kommer til at bestemme, hvad der skal ligge på vores tallerkener i fremtiden.”

 

 

Fra bæredygtig til regenerativ

Formuleringen regenerativ havdyrkning er måske ikke det mest mundrette ord, men begrebet er fundamentalt for Havhøsts vision og arbejde med formidling. Det er formuleret af Bodil Espersen, som forklarer hvad regenerativ havdyrkning dækker over:

”Der er meget snak om bæredygtighed, men i virkeligheden er det ikke godt nok. Når vi snakker bæredygtig fødevareproduktion, så handler det om at gøre mindst mulig skade. Men når vi snakker regenerativ fødevareproduktion, så handler det om at genopbygge tingene. Vi skal genopbygge vores natur og vores økosystemer – det er den regenerative tilgang.”

 

Om hvordan Havhøst så rent praktisk får budskabet ud, siger Bodil Espersen:

”Vi arbejder for at fremme regenerativ havdyrkning gennem en række indsatser. Grundlaget er vores foreninger med snart 30 maritime nyttehaver rundt om i landet. Det er borgerdrevne frivillige foreninger, som har små havhaver rundt omkring. Her dyrker de afgrøder som tang, blåmuslinger og østers på skånsom vis og har et fællesskab omkring det. Nogle af dem laver en masse formidling, og andre laver en masse offentlige aktiviteter, og fælles for dem alle er en passion for regenerativ havdyrkning. Så hvis man vil have del i høsten, må man være en del af foreningen, fuldstændig som hvis man har en nyttehave på land, hvor man dyrker gulerødder.”