Balancegang i fjorden

Stedtro hvaler levede livet farligt

Pukkelhvalerne har stort set samme adfærd som turisterne omkring Nuuk. Begge begynder at ankomme om foråret, bliver der i løbet af sommeren, og forlader fjorden igen i efteråret. Hvor turisterne kommer til Grønland for bl.a. at se hvalerne, kommer hvalerne for at æde. De tilbringer vinterne i Karibien for at føde deres unger, og sætter så kursen nordpå om foråret for at jagte lodder (ammasætter), sild og små krebsdyr i Vestgrønland. Nogle af hvalerne bliver i fjorden, andre fortsætter længere op langs kysten til Diskobugt. Biologen Malene Simon Hegelund fra Pinngortitaleriffik (Grønlands Klimaforskningscenter ved Grønlands Naturinstitut) forklarer:

”Det tyder på, at grunden til at hvalerne kommer tilbage til det samme sted år efter år for at æde, er noget de så at sige får ind med modermælken – dvs de lærer ruten fra deres mødre. Og hvis der fortsat er føde, bliver de ved med at holde fast i de kendte områder og bliver stedtro. Det er ofte de samme hvaler, der kommer op langs den vestgrønlandske kyst. Nogle af dem kommer ind i Nuup Kangerlua over en periode på måske 20 år. En del af hvalerne bliver her måske hele sommeren, andre fortsætter til andre fjorde efter et kort ophold.”

Om udfordringen for de stedtro hvaler fortæller Malene Simon Hegelund:

”I vores undersøgelser i 00’erne kunne vi se, at ud af 76 hvalobservationer var halvdelen af dem de samme seks hvaler – dvs. de seks hvaler var stedtro”.

På spørgsmålet, om ikke de stedtro hvaler så er oplagte at jage, siger Malene Simon Hegelund:

”Jo, det var også det, der skete. Men det medførte, at hvalfangst inde i fjorden blev forbudt. Så nu håber vi, at vi får stedtro hvaler tilbage i fjorden, for bestanden har det rigtig fint.”

De hvaler, der vælger at blive i fjorden, må så finde sig i at få stor opmærksomhed – og måske blive stressede."

 

Gode råd til sejlere

Pukkelhvalerne opholder sig kun kort tid i Nuup Kangerlua for at æde, så fred og ro er nødvendigt, hvis de skal have energi både til rejsen tilbage til Karibien og til at kunne få unger. For nogle år siden var det et problem, at også mange private både sejlede ud, kom tæt på og stressede hvalerne. Deres svømmehastighed blev forøget og dykketiden forkortet med det resultat, at der både blev kortere tid til fødesøgning, og at hvalerne brugte mere energi.

 

Så på opfordring fra turistoperatørerne undersøgte forskerne hvalernes adfærd og formulerede derpå i 2011 nogle retningslinjer for adfærd i fjorden. Malene Simon Hegelund fortæller.

 

”Vi foreslog, at sejlerne sætter farten ned, så man undgår at båden skaber en hækbølge, hvis man er inden for 500 m af hvalen. At man undgår at sejle mod hvalen direkte for- eller bagfra. Og at man ikke sejler aktivt indenfor 50 m af hvalen, dvs. sætter motoren i tomgang eller slukker den. Retningslinjerne blev faktisk overholdt, men der er gået en del år siden, og efter coronaen er der kommet andre operatører til, hvor nogle, men ikke alle, overholder retningslinjerne. Men måske kender de ikke til retningslinjerne. Det er især, når de store krydstogtskibe kommer til byen. Så sejler 5-7 motorbåde i pendulfart mellem skibene og hvalerne.”

 

”Derfor indleder jeg senere på året et samarbejde med Visit Greenland om at få snakket med operatørerne om, hvad det betyder, når man sejler tæt på hvalerne.”

 

Grønland satser på at øge turismen, og på Visit Greenlands hjemmeside bliver hvalsafarier da også promoveret. Men hvor vigtig er hvalturisme for Grønland?

Indtjening og arbejdspladser

Oceandecade.dk har stillet Visit Greenland en række spørgsmål om netop dette. I en mail skriver direktør Anne Nivíka Grødem fra Visit Greenland bl.a.:

”Det er vores opfattelse, at hvalturisme er en vigtig del af produktporteføljen i den grønlandske turistindustri, hvorfor vi må antage, at netop dette oplevelsesprodukt bidrager til at skabe både indtjening og arbejdspladser. Samtidig er "wildlife-seeing" et efterspurgt produkt af landets gæster, hvilket er dokumenteret i de markedsanalyser, vi har lavet over tid – og kan i mange tilfælde være en afgørende faktor for at vælge Grønland som rejsemål. Vi modtager generelt positiv feedback fra turisterne, som værdsætter både de naturlige omgivelser og den oplevelse, hvalsafarier tilbyder.”

På spørgsmålet om, hvor mange operatører der er i Nuuk, og om de skal have specielle tilladelser, svarer Anne Nivíka Grødem:

”I Nuuk-området er der flere både, der tilbyder hvalsafarier, men vi har ikke det nøjagtige antal, da det varierer afhængigt af sæsonen og efterspørgslen. For at arrangere ture på havet, kræves der specifikke tilladelser fra søfartsstyrelsen for at sikre sikkerheden ombord. Pinngortitaleriffik har udarbejdet retningslinjer for hvalsafari, som Visit Greenland jævnligt oplyser om.”

 

Fra usikkerhed til win-win

Hvor vigtig er hvalturisme i Nuup Kangerlua for turoperatørernes forretninger. Erik Palo Jacobsen er ejer og kaptajn i Arctic Boat Charter og har via mail besvaret spørgsmålet:

"Jeg kan ikke umiddelbart vægte vigtigheden af hvalturisme som sådan. Det er komplekst i den forstand, at hvaler gør alle ture mere spændende og attraktive, og at man ikke kan regne med dem (længere). Jeg har således ikke deciderede hvalsafarisejladser, der udelukkende fokuserer på hvaler. Usikkerheden er alt for stor.”

”Vi ved aldrig, hvornår det er muligt at se hvaler, så vi arrangerer udflugter, der har aktiviteter ud over hvalkiggeri. Måske 50 om året. Når der er hvaler, er det fantastisk. Det er altid godt med hvaler. Altid! Hvaler er populære på alle former for oplevelsessejladser, om gæsterne ombord er lokale eller turister. Når vi opfører os ordentligt omkring hvalerne, synes de ikke at have noget imod vores tilstedeværelse. Nogen gange er hvalerne selv nysgerrige og skal se, hvad vi er for nogen. Win-win hele vejen rundt. Følelsen af at opleve noget stort, nærværende og ærefrygtindgydende i en storslået natur uden at ødelægge noget har en helt enorm værdi.”

Og på spørgsmålet om hvordan hvalturisme kan understøttes, og hvem der i givet fald skal engageres i det, siger Erik Palo Jacobsen:

”Det er vanskeligt umiddelbart at gøre noget, som understøtter bedre hvalsafarier. Det kommer jo i virkeligheden an på hvalerne – om de er der eller ej. Der skal laves grundige undersøgelser af alle forhold, der påvirker dyrenes valg af opholdssteder. Det er en meget bred og kæmpestor opgave. Jeg er i øvrigt overbevist om, at de kræfter, der bruges på det, vil komme mangefold tilbage. For os selv og for kommende generationer. Alle skal engageres i det. Jo før jo bedre.”