Kortlægning
Status for beskyttelse af klodens marine områder
Klimaforandringer betyder, at havvandstanden stiger, og havet bliver varmere, mere surt og indeholder mindre ilt. Endvidere trues havet og dets biodiversitet af overfiskeri, forurening og ødelæggelse af marine habitater. Der er altså nok af udfordringer for livet i havet – og netop derfor er ’Livet i havet’ et af FN’s 17 Verdensmål.
De seneste årtier har der været øget fokus på at sikre en effektiv beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet og ressourcer. Marine Stewardship Council (MSC) etableredes i 1997, der udvikledes kriterier for bæredygtigt fiskeri, og i år 2000 kom de første blå mærker på fiskeprodukter i handlen. FN har, i tillæg til verdensmålet om livet i havet, udråbt dette årti til ”Ocean Decade” (”Havets Tiår”, 2021-2030) for at adressere trusler og udnytte de muligheder, et sundt havmiljø kan tilbyde samfund kloden over.
Globale fredninger af havområder
Beskyttede områder ses som et vigtigt redskab til at sikre biodiversiteten og et sundt havmiljø til gavn for mennesker og samfund. Det første beskyttede havområde blev udpeget i begyndelsen af 1900-tallet, og i dag har stort set alle kyststater marine beskyttede områder. I regi af Biodiversitetskonventionen har kontraherende parter i december 2022 fastsat et mål om at beskytte 30% af havarealet inden 2030 (tidligere var målet 10%).
I dag er ca. 8% af jordens havområder under en eller anden form for beskyttelse – svarende til ca. 700 gange Danmarks landareal (figur 1). En stor del af de fredede områder er dog ikke effektivt beskyttet mod de trusler, de skulle adressere. Blot 2,8% af havet er beskyttet mod skadeligt fiskeri, en tredjedel af verdens fiskebestande er overfisket, store mængder plastik og anden forurening ender i havet og truer biodiversiteten her osv. Hvis dette fortsætter, vurderer FN, at mere end halvdelen af klodens marine organismer vil være tæt på udryddelse i år 2100 – så der er god brug for de globale indsatser for at beskytte klodens havområder.
Beskyttelse af havet i Arktis
Alle lande i Arktis har i dag marine beskyttede områder (figur 2), men der er stadig behov for at udvide disse og etablere et økologisk funktionelt netværk af beskyttede områder. I regi af Arktisk Råd er etableret en arbejdsgruppe, Protection of the Arctic Marine Environment – PAME, til beskyttelse af marine områder i Arktis. PAME har udviklet et redskab, der skal hjælpe arktiske stater til at etablere et sådant netværk på tværs af territoriale grænser.
Ligesom mange andre steder i verden er udpegningen af fredede områder ikke foretaget ud fra en samlet analyse af landenes marine biodiversitetsværdier. WWF har analyseret eksisterende og tilgængelig viden om biodiversitet i Arktis, der resulterede i et forslag til netværk af marine fredede områder i Arktis (figur 3). Analysen viser, at der er behov for betydelige udvidelser af marine fredede områder, hvis man ønsker at beskytte den samlede biodiversitet i Arktis.
Både i Arktis og globalt er vi altså langt fra at have sikret en relevant beskyttelse af den marine biodiversitet til gavn for natur, mennesker og samfund. FN’s Verdensmål nummer 14 og ”Ocean Decade/Havets Tiår” kan forhåbentlig sætte fokus på dette og gøre, at verdens lande også prioriterer beskyttelse af havet og dets ressourcer; og vi kan selv med vores valg understøtte og bakke op om et rent og sundt havmiljø til gavn for mennesker og samfund.
Beskyttet havareal
Protected Planet er den autoriserede og officielle kilde til data om beskyttede områder og andre effektive områdebaserede bevaringsforanstaltninger (OECM'er – Other Effective Area-based Conservation Measures). Regeringer og andre interessenter indrapporterer her data om beskyttede områder og OECM'er, og den internationale naturbevarelsesorganisation IUCN henviser til Protected Planet for informationer om verdens beskyttede områder. Gennem Protected Planet-webstedet er det muligt at udforske World Database on Protected Areas (WDPA), World Database om OECM’s, Global Database på Protected Area Management Effectiveness (GD-PAME) og et væld af tilhørende informationer.
Protected Planet gør det muligt for en bred vifte af brugere at få adgang til data, der kan sikre informationsbaseret beslutningstagning, politikudvikling og effektiv planlægning og forvaltning af naturen.
Virksomheder i en række sektorer, herunder minedrift, olie og gas og finans, bruger WDPA og tilhørende databaser til at identificere biodiversitetsrisici og -muligheder ved et givent projekt. Bevaringsplanlæggere bruger oplysningerne til at forudsige resultaterne af forskellige forslag og fokusere på initiativer og områder, der med størst sandsynlighed vil resultere i positive virkninger. Med det in mente er det naturligvis også essentielt, at Protected Planet leverer helt korrekte tal. Dette gøres ved GPS og GIS-programberegnede arealer.
Protection of the Arctic Marine Environment – PAME
PAME er én af seks arbejdsgrupper under Arktisk Råd. PAME blev først etableret under den arktiske miljøbeskyttelsesstrategi fra 1991 og blev videreført af Ottawa-charteret fra 1996, der etablerede Arktisk Råd. PAME er omdrejningspunktet for Arktisk Råds aktiviteter relateret til beskyttelse og bæredygtig brug af det arktiske havmiljø og udgør et unikt forum for samarbejde om en bred vifte af aktiviteter i denne henseende. Det har vist sig at være yderst relevant og nødvendigt. For fx i årene mellem 2013 og 2019 har der været en stigning på 25% flere skibe, 75% stigning af tilbagelagt afstand og 82% merforbrug af skibsbrændstof.
PAME arbejder projektorienteret og arbejder i 2023 inden for følgende områder:
• Arktisk skibsfart (’shipping’)
• Affald i havet
• Marine beskyttede områder
• Økosystembaseret forvaltning
• Ressourceudnyttelse og udvikling
Man kan læse mere om PAME og igangværende projekter her.
Artiklen er en lettere redigeret version af artiklen i Habitat, februar 2023, af Elmer Topp-Jørgensen, biolog, Aarhus Universitet, og Henrik Steno, B.Sc (biologi), B.Sc (fysik). Artiklen bringes med tilladelse fra Habitat og forfatterne.