Gopler – havets “vidunderdyr”

Kerteminde Fjord er smuk på en sommerdag i juni. Og hvis du dykker ned i det grønne vand, vil du blive fascineret af de næsten gennemsigtige vandmænd, der driver forbi din dykkermaske. Men desværre er de mange gopler ikke et godt tegn, som lektor Jamileh Javidpour fra Syddansk Universitet fortæller:

“I et normalt fungerende og sundt økosystem lever gopler i sameksistens med andre dyr. Men når vi forstyrrer systemet med overfiskeri, overskud af næringsstoffer, ændringer i vandets kemi og lave iltniveauer, skifter systemet fra at være fiskedomineret til noget andet. Gopler er meget opportunistiske, og i en sådan situation ser de en mulighed, fordi de har udviklet evnen til at formere sig mere og vokse hurtigt – hvilket fører til det, vi kalder jellification, altså et skift i akvatiske økosystemer mod dominans af geléagtige planktondyr som gopler og salper.”

“Det afspejler en stigning i biomasse, overflod eller økologisk indflydelse fra geléagtige organismer, ofte på bekostning af fisk og andre traditionelle fødekædekomponenter. Jellification bliver et problem, når disse organismer dominerer marine økosystemer, forstyrrer fødekæder, skader fiskerier og signalerer økologisk ubalance drevet af overfiskeri, opvarmning og eutrofiering.”

“Vores feltarbejde i Kertinge Nor og Kerteminde Fjord er direkte forbundet med vores gopleforskning, fordi dette halvlukkede, lavvandede system huser en af de tætteste og mest stabile goplebestande i Danmark, hvilket gør det til et idéelt naturligt laboratorium. Dets forudsigelige årlige dynamik giver os mulighed for at studere vigtige aspekter af goplers økologi, såsom livscyklus, polyphabitater, medusavækst og deres interaktioner med bundlevende økosystemer som ålegræsenge.”

“Disse økosystemer er især vigtige, fordi overfloden af gopler kan forstyrre de fødekæder, som støtter ålegræsset – et nøglemål for restaureringsindsatser. Samtidig udforsker vi innovative måder at udnytte overskydende goplebiomasse, og skaber derved en mulig win-win-situation, hvor vi reducerer det økologiske pres, samtidig med at vi udvikler bæredygtige anvendelser af disse opblomstringer.”

Den (næsten) udødelige gople

Gruppen af gopler er stor og varieret. Fra den 1,5 meter brede Nomuras gople i japanske farvande til den millimeterlille og stærkt giftige Irukandji-gople i Australien. I arktiske farvande er brændmanden den største med sin over en meter brede klokke. På Danmarks østkyst møder vi primært vandmanden Aurelia aurita, mens vi på vestkysten af og til ser lungegoplen eller den blå gople Cyanea lamarcki. Som Jamileh Javidpour siger:

“Der er en enorm mangfoldighed i denne gruppe af dyr, der driver gennem oceanerne fra Arktis til Antarktis. De er nogle af de ældste dyr, og de har udviklet sig over de sidste 500 millioner år. Det er en af grundene til, at de er så gode til at overleve under ellers ugunstige forhold – de har været fremragende til at tilpasse sig nye nicher, hvor andre dyr måske har givet op. Problemet nu er, at med den dårlige vandkvalitet vi har, kan de optræde i så store mængder, at de bliver en plage.”

“Gopler kan fordoble deres biomasse inden for få dage, og da de er fritflydende, kan de sprede sig over store områder på kort tid. De er heller ikke kræsne med, hvad de æder, hvilket giver dem en fordel – især fordi de også æder fiskeyngel.”

“Et meget markant eksempel er Sortehavet, hvor overfiskeri og klimaforandringer skabte en åben niche for den invasive ribbegople, som hurtigt voksede og spredte sig og bidrog til et kollaps af fiskebestandene.”

En af de store og temmelig overraskende opdagelser kom for nylig. Jamileh Javidpour forklarer:

“Nogle arter af gopler kan så at sige udvikle sig tilbage. De kan gå fra at være en ung larve til en fritflydende voksen gople, der producerer afkom – og derefter vende tilbage til larvestadiet igen, for at blive voksen og reproducere endnu en gang. De er nærmest udødelige dyr – et vidunderdyr!”

Sunde fedtsyrer, slim og nanoplastik

Med deres store biomasse og de problemer, gopler undertiden forårsager, begyndte forskere at stille sig selv spørgsmålet, om dette biologiske overskud kunne udnyttes. Det er netop den slags spørgsmål, som GoJelly-projektet tog op gennem en række videnskabelige publikationer udarbejdet af dets internationale konsortium. Med udgangspunkt i de store mængder biomasse og økologiske forstyrrelser, gopler kan forårsage, begyndte forskere at undersøge, om dette biologiske overskud faktisk kunne forvandles til en ressource i stedet for affald.

Et muligt svar var at værdiforøge goplebiomassen – f.eks. ved at udvinde kollagen til kosmetik og medicinsk brug, producere biobaseret gødning eller endda udvikle naturlige mikroplastikfiltre af gopleslim. Disse innovationer viser, hvordan økologisk forskning kan kobles direkte til cirkulære løsninger og forene biodiversitetsbeskyttelse med bæredygtig ressourceanvendelse. Jamileh Javidpour uddyber:

“Vi screenede europæiske gopler for deres indhold af forskellige kemiske forbindelser såsom kollagen, sunde fedtsyrer – altså omega-3 og omega-6 – samt den samlede biomasse, der kunne bruges som fx biobaseret gødning og kosttilskud. Kollagen fra gopler er mere kompatibelt med, hvad menneskekroppen har brug for, end de produkter, der findes på markedet i dag.”

“En stor del af det foder, som opdrætsfisk spiser, stammer fra store stimer af vilde fisk fanget på dybt vand, og industrien leder efter alternative foderkilder. Her kunne gopler potentielt bruges, da de indeholder nogle af de organiske forbindelser og mineraler, som fisk har brug for. Men det er en cost/benefit-vurdering – der er udfordringer, især i forhold til det høje vandindhold og bearbejdningsprocesserne. Da gopler næsten udelukkende består af vand, skal det give økonomisk mening, før det kan udnyttes.”

“Man kan bruge hele goplen – det vi kalder klokken, tentaklerne og de fire mundarme i midten af klokken. Men vi har også undersøgt potentialet i at bruge gopleslim – en klistret ekstra slim, som de producerer, når de er stressede eller renser sig selv for bakterier. Udover at være rig på protein, har denne slim også evnen til at filtrere og absorbere nanopartikler, så vi eksperimenterer med syntetisk at fremstille et biologisk filter, der kan filtrere mikro- og nanoplastik.”

Kager, salt og kosttilskud

Men det er ikke kun opdrætsfisk, der kunne drage nytte af goplebaserede fødevarer. I Kina, Japan og andre asiatiske lande serveres gopler som retter på restaurantmenuer, og goplebaserede kosttilskud findes på supermarkedshylder. Tiltaler forarbejdede gopler også ikke-asiatiske ganer? Jamileh Javidpour har måske svaret:

“Jeg blev inviteret til Kina for at lære mere om gopler og mad. Men min vært troede, jeg var der for at spise gopler, så hver dag blev jeg inviteret til både frokost og middag med gopler på bordet. Jeg måtte fortælle dem, at gopler ikke lige passede til mine smagsløg.”

Gopler har tilsyneladende ikke rigtig nogen smag, for tørrede gopler er mest protein og har mistet deres pigmenter under forarbejdningen. I Asien blandes de typisk med sojasauce og nudler, så de fungerer mere som et kosttilskud. Jamilah Davidpour afslutter:

”I vores GoJelly-projekt fik vi en italiensk Michelin-kok til at finde på nogle opskrifter. Du kan selv prøve – vi fik trykt et lille hæfte, hvor du kan finde inspiration til din egen madlavning!”