Klimaændringer

Dykkerskib i aktion i Aarhusbugten i forbindelse med udgravningen af en 8.500 år gammel stenalderboplads. Foto: Poul Madsen / Moesgaard Museum.

OD

04 juli 2024

Under vandet under sandet

Nordsøen gemmer ikke kun på olie og gas. De øverste lag sediment gemmer også på information om, hvordan landskaberne forandrede sig efter istiden, inden de blev oversvømmet. Og måske om, hvordan klimaforandringer påvirkede stenalderfolkene, der levede der.

To grønlandshvaler i Østgrønland i 2022, mor og kalv (foto: B. Jóhannesson).

Havpattedyr

29 juni 2023

Nyfødte grønlandshvaler vækker håb

I 2022 blev der observeret to hunner med hver deres kalve. Det tyder iflg. forskere på, at bestanden af den truede østgrønlandske grønlandshval kan være på vej op.

Sedimentprøver klargøres til eDNA-analyse. ROCS.

06 december 2022

Små alger med stor betydning

Hypotesen går på, at når klimaet er varmt, er havets planktonalger små. Når det er køligere, er algerne større. Det påvirker deres – og dermed havets – evne til at optage og afgive CO2. Koblingen mellem klima og plankton undersøges i havet omkring Island, hvor bl.a. plankton-DNA spiller en afgørende rolle.

Henrik Enevoldsen fra FN’s mellemstatslige havkommission, IOC UNESCO

03 november 2022

Interview med Henrik Enevoldsen fra UNESCO om Havets Årti

Ti år med forskning målrettet det hav, vi gerne vil have. Et interview med Henrik Enevoldsen fra FN’s mellemstatslige havkommission, IOC UNESCO, om vejen til et mere bæredygtigt hav.

Formand for Dansk Center for Havforskning Katherine Richardson (foto: Klimarådet).

24 oktober 2022

Interview med formanden for Dansk Center for Havforskning Katherine Richardson

Dansk Center for Havforskning spiller en central rolle i at støtte forskeres muligheder for at få skibstid og låne forskningsudstyr, ligesom DCH samarbejder med Forsvaret om at udnytte Forsvarets fartøjer til forskning. Formanden for DCH fortæller om DCH og DCH’s rolle i FN’s Havårti.

Natural History Museum, National University of Singapore (photo: National University of Singapore).

05 juli 2022

Om manglen på et fælles ”mareridt” og om fornuften i at samarbejde med oprindelige folk. Interview med direktør Peter Ng fra Singapores Naturhistoriske Museum

About the lack of a joint “nightmare” and why scientists should nurture indigenous collaboration more. An interview with Head of Singapore’s Natural History Museum at the National University of Singapore, Professor Peter Ng Kee Lin.

Havisforskere i ”team mode” i færd med at trække kerner af havis op tæt på Nordpolen (foto: Karl Attard).

10 juni 2022

Fra hvidt ocean til blå oase?

Kan klimaforandringerne gøre det Arktiske Ocean til en oase med et hav, der vrimler af liv? Det er en mulighed, efterhånden som det mindre isdække åbner op for, at mere sollys kan nå længere ned i havet til gavn for planktonalgerne, som er første led i fødekæden.

27 april 2022

Fede eller fedtfattige vandlopper

Klimaforandringerne påvirker havets økosystem og dermed fiskeriet. Forskere undersøger derfor, om mere fedtfattige vandlopper er på vej ind sydfra, noget der kan få konsekvenser for Grønlands fiskeri og økonomi. Heldigvis ser det ud til, at fiskerne er gode til at tilpasse fiskeriet, når betingelserne ændrer sig.

Ammassatter skovles op i net på kysten ved Qeqertarsuaq, Disko (foto: Uffe Wilken).

05 april 2022

Ammassatter blander sig ikke

I Østgrønland bliver der fisket en overflod af ammassatter. Men i Vestgrønland ser det anderledes ud. Et ph.d.-projekt har kastet mere lys over den lille fisks biologi, og resultatet er vigtigt i overvejelserne over, om industrien kan udnytte den vestgrønlandske ammassat.

Sedimentkegler langs kysten i Karrat Fjord (foto: Lara F. Pérez).

09 marts 2022

Fjeldsider skrider måske mere i varmen

Tsunamier i Grønland udløses ofte af fjeldskred. Derfor skal fortidens fjeldskred hjælpe forskere til at forstå, hvad der udløser skredene. En mulig sammenhæng mellem et varmere klima og hyppigere fjeldskred undersøges derfor i et projekt i Nordvestgrønland.

Isbjerg med ID DSE_13 d. 17 august 2021. Længde: 480 m, bredde: 275 m. Bemærk Einar Mikkelsen øverst i billedet.

21 januar 2022

Isbjerges forfald kortlægges

Mange af Grønlands store gletsjere kælver flere og flere isbjerge med de stigende temperaturer. En del af isbjergene ender ude i områder, hvor skibstrafikken er i stigning pga. havisens tilbagegang. En uheldig og farlig kombination som kræver nye metoder for at følge isbjergenes fordeling, drift og forfald.

Fortøjningsarbejde på R/V Jákup Sverri i maj 2021. Strømmåleren nord for Færøerne bliver hentet op (foto: Karin M. H. Larsen).

15 december 2021

Under observation. AMOC er rimelig stabil

Trods tidligere usikkerhed omkring stabiliteten af den globale havstrømning, tyder nye data fra det vigtige farvand omkring Færøerne på, at strømningen trods klimaforandringer ikke taber fart.