Hvilken rolle kan Dansk Center for Havforskning spille i Rigsfællesskabets engagement i FN’s Havårti?
Man er nødt til først at kigge på Danmarks havforskningshistorie. Vi har haft nogle store stjerner som fx Gunnar Thorson, Johannes Schmidt, Steemann Nielsen og Tom Fenchel, der slog igennem internationalt, så vores havforskning hviler på en stolt tradition. Men på trods af at vi er en stor søfartsnation og har haft de tre Galathea-ekspeditioner, så har vi i modsætning til mange andre lande ikke et samlet havforskningscenter. Tvært i mod er havforskningen spredt ud på mange steder, hvilket betyder, at der ikke er en stærk samlet stemme, der taler havforskernes behov. For eksempel når der er behov for et nyt forskningsskib. Danmarks eneste forskningsskib, som kan anvendes på det åbne hav, er Dana. Hun er fra 1982, og er klar til pensionering. Umiddelbart vil man mene, at Uddannelses- og Forskningsministeriet skulle gå forrest, når der er behov for et nyt skib. Men det er svært for dem, da der ikke er et dansk universitet, der giver højeste prioritet til havforskning.
I mangel på en egentlig havforskningsinstitution, der kan gå forrest, så synes jeg, at det er den rolle, DCH kan og skal spille. Det er selvfølgelig en enorm svær rolle for DCH at udfylde med vores pinligt små bevillinger. Men heldigvis – ikke mindst takket være Havforskning90-programmet og Galathea 3-ekspeditionen – har vi et godt netværk blandt forskerne. Vi mangler bare et talerør, og derfor er DCH nødt til at være talerør for havforskersamfundet som helhed.
"I mangel på en egentlig havforskningsinstitution, der kan gå forrest, så synes jeg, at det er den rolle, DCH kan og skal spille. Det er selvfølgelig en enorm svær rolle for DCH at udfylde med vores pinligt små bevillinger."
Formand for Dansk Center for Havforskning, professor Katherine Richardson
Det, DCH kan gøre i forhold til Havårti’et, er, at blive ved med at tale om havforskningssagen i stedet for havforskersagen – og der er en stor forskel. Problemet i Danmark i forhold til Havårtiet er, at Danmark stort set har trukket sig fra de internationale forskningsaktiviteter. Når FN laver sådan noget som et Ocean Decade, forventes det, at landene lægger ekstra penge i havforskningen her og nu.
Men det er svært i Danmark, fordi man har lagt beslutning om deltagelse i de internationale forskningsinitiativer ud til forskningsrådene, så de bestemmer, om vi skal være med eller ej. Og i takt med at bevillingerne er gået ned, så er det de internationale aktiviteter, der er blevet skåret. Jeg synes, vi går glip af så meget ved ikke at være mere aktive på den internationale front.
Hele min karriere er blevet formet af, at jeg kom ind i det videnskabelige udvalg i Det Internationale Geosfære-Biosfære Program (IGBP) i 1990’erne. For mig, at komme i nærkontakt med nobelpristageren Paul Cruzen og andre topforskere, er det det, der har gjort mig til en earth system scientist. Det ville aldrig være sket, hvis jeg kun havde haft øjnene rettet mod den lille andedam. Jeg er virkelig ked af det på den næste generation af havforskeres vegne, at Danmark fx ikke har meldt sig ind i Future Earth, som er arvtageren til IGBP. Jeg synes, man går glip af meget, når man ikke deltager i de internationale programmer – Danmark har meldt sig lidt ud af det internationale. Lige nu kæmper vi fx for at få os med i det kæmpestore Argo-program. Og det er ikke ligefrem fordi, forskningsrådene støtter den sag.
Så jeg tror ikke, at der kommer flere offentlige, danske midler pga. Havårti’et. Måske kommer der flere filantropiske midler. For eksempel har Velux Fonden kastet sig over havet og har flere programmer. Blandt andet har de oprettet Tænketanken Hav.
DCH’s sammensætning er jo en blandet samling af universiteter i Rigsfællesskabet, Forsvaret, DMI og GEUS. Så man kan vel sige, at DCH er det havforskningscenter, vi mangler?
Ja
Men DCH er vel også begrænset i og med, at der er så mange medlemmer, og at DCH er apolitisk?
Det er fint, som det er. Så kan vi bedre tale sagen. Men vi har ikke meget styrke i vores stemme, fordi vores primære opgave er at sørge for, at danske havforskere kan komme ud at sejle – og vi har kun 6 mio. kr om året at gøre det med. Bare se på priserne nu – det er ikke mange ugers skibstid, man kan købe til de danske havforskere.
Hvorfor er der ikke private aktører med i DCH – fx rederierne?
De har ikke havforskning på deres program.
Men de har en interesse i havet?
Ja, men de melder sig i stedet ind i Tænketanken Hav. DCH’s mandat er havforskning og at give havforskere nogle muligheder. Men vi er meget opmærksomme på også at gøre andre ting som fx sidste år, hvor der i opløbet til Havets Årti blev arbejdet med at få formuleret og koordineret en Arctic Action Plan blandt de arktiske stater. Her tog vi en rolle, der kostede os penge. Det var så penge, der ikke blev brugt på at sende forskerne til søs. Men vi syntes, at lige netop det var værd at bruge nogle penge på.
Har DCH en egentlig strategi for Havårtiet?
Vi så os selv som koordinator for Havets Årti, men den rolle er nu gået til DMI. Det er både godt og skidt – godt fordi de er forankret i et stærkt ministerium, som kan give dem de ressourcer, der skal til. Måske var DCH ressourcemæssigt ikke det rigtige sted for en koordinator at ligge, men jeg synes, set med de demokratiske briller på, at vi var det rigtige sted, fordi vi repræsenterer alle forskningsinteressenter.