Hvad er Havets Årti, og hvad er det ikke?
Henrik Enevoldsen: Tiåret stimulerer aktivitet på mange planer. En af de afgørende komponenter er i mine øjne tanken om begrebet ocean literacy, som der ikke er et mundret ord for på dansk. Dybest set drejer det sig om, at højne den almene viden om havet i befolkningen. Om hvordan man får inddraget viden i undervisning, og om hvordan man får landene til at opdatere læseplaner for de videregående uddannelser. Der skal frem over være flere, der kan gå ind og levere og anvende viden om havet.
Havets Årti handler både om opdagelse, dvs. grundforskning, og anvendt forskning der er målrettet mod løsning af udfordringer, samt innovation. Samtidigt findes der allerede meget viden, som vi dybest set ikke bruger så godt, som vi kunne. Vi har ikke tid til at blive ved med at sige ”vi ved ikke nok”. Vi ved rigtig meget. Men vi er ikke altid gode til at bruge vores viden.
Tiåret er ikke i sig selv en finansieringsmekanisme, men er et initiativ, der skal fokusere indsatsen globalt, regionalt, nationalt og lokalt og samtidigt stimulere de finansieringsmekanismer der er, til at målrette deres investeringer i ny viden, overvågningskapacitet og bæredygtig forvaltning.
Som IOC-UNESCO repræsentant, og dermed havårtiets sekretariats repræsentant, hvordan mener du, at borgerne i Rigsfælleskabet kan bidrage til Havets Årti?
HE: Jeg er tilbøjelig til at svare omvendt. Spørgsmålet fører mig igen hen til begrebet ocean literacy. Hvis folk skal kunne bidrage til løse de udfordringer, vi står over for, og kunne danne sig en mening om dem, og dernæst vælge deres politikere i forhold til udfordringerne… det kan de ikke, hvis ikke de har et minimum af viden. Derfor er almen viden om havet bredt i samfundet en fundamental forudsætning for en bedre forvaltning af havet.
Borgerne kan bidrage ved at lære om havet og de udfordringer, der er. Og forstå, at havets tilstand er en sammenhængende del af og betingelse for menneskets livsvilkår her på jorden. Mange mennesker forstår, at landbruget skal dyrke nogle afgrøder, for at vi kan få mad. Men at det ikke kan nytte noget at gøre det på en måde, så jorden er en ørken bagefter, eller at biodiversiteten er væk. Det tror jeg, at mange har forstået. Det påvirker en stor del af forbrugerne, når de køber ind. Det er den forståelse, vi også skal have for havet. Ellers kan det være svært at se, hvordan vi skal nå i mål. Gennemførelsen af FN’s mål for bæredygtighed er ikke kun noget for politikere – al ting starter ved den enkeltes handlinger.
Du mener med andre ord, at borgerne selv kan få indflydelse på Havets Årti?
De kan få indflydelse på, om vi har en reel chance for at nå de mål, vi har sat. En uoplyst befolkning vil være en forhindring for at nå de mål. I de fleste lande er det befolkningerne, der vælger de politikere, de vil have og kan lægge pres på for det, de synes er vigtigt. Det kræver, at der er et vidensniveau, ellers vil det stadig være de frelste, der prædiker for de andre. Vi har en større udfordring med havet, fordi det er sværere at forstå det, man ikke kan se.
Noget af det, vi gør i Havets Tiår, er, at producere undervisningsmaterialer til alle niveauer. Det prøver ikke at gøre alle til små eksperter, men at give almen viden om, hvilken rolle havet spiller. Den viden ser man ikke af sig selv ret mange steder, med mindre der er en stærk kulturel forbindelse mellem naturen og kulturen som fx hos de oprindelige folk i Arktis. De store masser, hvor det ville rykke, er meget langt fra denne forståelse. Det er ikke dem, der direkte bruger havet, men de bruger af havets ressourcer og er afhængige af det klima, som havet er med til at styre.
"Vi har ikke tid til, at blive ved med at sige ”vi ved ikke nok”. Vi ved rigtig meget. Men vi er ikke altid gode til at bruge vores viden."
Henrik Enevoldsen, IOC UNESCO
Hvordan ser du Rigsfællesskabets relation til det globale havårti?
Det særlige ved Rigsfællesskabet er, at det dækker et kæmpe område i Nordatlanten, og at der er stort fokus på Arktis. Her er masser af problemstillinger ud over klimaforandringer – og der er mange nationer, der er interesserede i forskning i Arktis, også selvom de ikke har territorier i Arktis. At Rigsfællesskabet er samlet om en ekstra indsats er en kæmpe styrke i forhold til at være partner i store initiativer, og fællesskabet kan agere til alles fordel på den måde, som initiativerne foregår. Måske det også kan styrke samarbejdet blandt eksempelvis forsknings- og uddannelsesinstitutioner i Rigsfællesskabet og virke som en samlende kraft.
Hvordan kan Dansk Center for Havforskning (DCH) bidrage til Rigsfællesskabets havårti?
DCH spiller en afgørende rolle. Danmark er et lille land, og det er begrænset, hvor mange faglige miljøer, der beskæftiger sig med havet – og samtidig er miljøerne utrolig spredt. DCH er en samlende kraft, og har måske her også en rolle, som de hidtil ikke har kunnet tage, fordi der ikke har været en anledning til det.
Denne guide, The Ocean Literacy Guide, beskriver de syv “Essentielle Principper” om havet, som alle på vores planet bør have mulighed for at lære og forstå. Guiden kan hentes her. |
Der blev lanceret en Arctic Action Plan i samarbejde med de arktiske lande sidste år, som DCH var pennefører og koordinator på. Hvilken rolle kommer denne plan til at spille i Rigsfællesskabets havårti?
Den er en af flere regionale handlingsplaner, og som den ligger nu, er den et fundament, der skal omsættes til konkrete projekter. Dette er undervejs, og andre arktiske arbejdsgrupper har overtaget bolden og er i gang. Dermed ikke sagt, at alt, der er identificeret, bliver adresseret – man kan ikke alt.
Tidligere, som ved fx det Internationale Polarår 2007-2009, afsatte politikerne særlige midler til forskning og formidling. Er det noget, vi vil se igen?
Godt spørgsmål. Jeg er ikke den rette til at svare på det. Det er kredsen bag et initiativ til etableringen af en nationalkomite for Havets Årti, der må tage det op. Men det er da håbet. Der er jo noget at leve op til – fx har Norge haft et fantastisk forløb, hvor det nærmest var det norske forskningsråd, der tog førertrøjen på og fik oprettet en national tiårs-komité og med finansieringsvilje som udgangspunkt. Sverige har noget tilsvarende. Men det jo ikke sådan, at der står hav øverst på alting – der er mange andre prioriteter, og der bliver hevet i finansieringskilderne fra alle sider. Måske kan man opnå, at der kommer en diskussion om, hvad der er vigtigt for Rigsfællesskabet – hvor vil vi være i 2030 i forhold til den kapacitet, vi har til at observere og forudsige og overvåge.
Kunne erhvervslivet finde på at bidrage til finansieringen?
Generelt er noget af det, man kigger på, at inddrage private aktører, især hvis der er ressourceudnyttelse eller lign. kommercielt på spil for at sikre, at de er inddraget i bæredygtige løsninger. Der er flere meget store internationale firmaer som bl.a. SUEZ, AXA og BNP med i det filantropiforum, der er etableret under Havets Årti. I den sektion of IOC UNESCO’s sekretariat, jeg er ansvarlig for, og hvor vi arbejder med ocean literacy, har vi haft succes med at engagere private virksomheder. Vi har lige landet en stor aftale med modegiganten Prada, som går ind og finansierer udviklingen af læseplaner for folkeskoler i udviklingslande. Prada er ikke en sponsor, man ville forvente komme på banen, men de kom selv. Det er vi ikke vandt til – vi er vandt til, at vi skal jagte dem! Det er nyt, og jeg håber, det er en gamechanger. I Danmark har Nordea Fonden og Novo Nordisk givet midler til undervisning og formidling om havet.
Det kunne også være, fordi det danske erhvervsliv ikke er klar over, at der er et Havets Årti?
Det kunne godt tænkes. Men vi ser allerede et stort engagement i flere bæredygtigheds-udfordringer fx fra skibsfartssektoren i forhold til at investere i løsninger til at sænke CO2-udledning, og til at løse problemer med spredning af invasive arter gennem ballastvand. Rederierne er meget engagerede i denne type udfordringer gennem bl.a. FN’s maritime organisation IMO.
Lad os hoppe frem til 2030: Hvad sker der så?
Alle håber på, at vi får en række resultater, som vi ikke ville have haft uden Havets Årti. Hvis ikke vi havde korordineret på tværs af lande og regioner og sagt, at det her er vigtigt, og ikke havde haft en dagsorden på højeste niveau, så havde vi ikke haft den politiske opbakning og de samme investeringer.
Jeg tror, det vil have forandret FN-systemets måde at arbejde med havet på for altid. Jeg ved ikke, hvad der kommer bag efter – formodentligt ikke et nyt tiår, men meget gerne et stærkt aftryk på, hvordan afløseren for FN’s bæredygtighedsmål SDG 2030 udformes. På det mere nære plan håber og forventer jeg, at Havets Tiår engagerer flere aktører i Rigsfællesskabet til at sikre et bæredygtigt hav og hæve opmærksomhedsniveauet.
Jeg håber på et styrket fokus fra relevante ministerier og myndigheder til at sikre økosystem-baseret forvaltning, på mere integreret planlægning for kystzonen, samt på styrket forskning og uddannelse i emner vi behøver for at sikre et sundt og produktivt havmiljø. Jeg håber, at det også vil også omfatte, at både skole- og gymnasielærere kan undervise med udgangspunkt i nye materialer, så vi på alle planer opbygger den vigtige almenviden og opmærksomhed om havet i samfundet.