Vi mennesker har brug for havet – alligevel sætter vi havenes økosystemer under pres pga. klimaforandringer, overfiskeri, forurening og meget andet. FN’s nye havplan et vigtigt skridt i retning af at sikre de planter og dyr, der lever i havet. Det er vigtigt for os, fordi havet bl.a. skal hjælpe os med at brødføde klodens voksende befolkning
Af Karen Edelvang, sektionsleder i sektionen for Oceaner og Arktis, DTU Aqua.
FN har vedtaget en havplan, der skal sikre at 30% af havene i 2030 skal være særligt beskyttede områder. Planen skal også sikre, at vi passer på havene ved at beskytte dem, bevare dem og sikre en bæredygtig udnyttelse. Beslutningen har været 15 år undervejs, men nu er den taget. Næste skridt er at få den implementeret, så man kan lave bindende aftaler og sikre, at landene overholder dem.
Det marine Danmarkskort. Klik på kortet for større version (kilde: Geodatastyrelsen). |
I 2021 lavede Danmark udkast til en Havplan, som blev sendt i høring. Denne havplan er uhyre vigtig, fordi den kommer til at definere anvendelsen af de danske havområder mindst ti år ud i fremtiden. Der var fokus på hvilken rolle, havet spiller for den grønne omstilling, og hvordan man bedst kan udnytte havets ressourcer. Måske var det derfor, at politikerne havde glemt, at havplanen skulle være økosystembaseret. Det betyder, at planen skal sikre, at man passer på havets planter og dyr. Så den foreslåede havplan blev en ommer – og med vedtagelsen af FN’s havplan stiger presset på at Danmark får en bæredygtig havplan, der tager ordentligt hensyn til livet i havet.
Vi danskere er vant til at havet er lige i nærheden. Danmark er omgivet af hav til alle sider, og ingen af os lever mere end 50 km fra kysten. Vi har altid brugt havet til mange formål, og vores identitet som vikinger hænger på mange måder sammen med vores forfædres evne til at sejle over havet og komme ud i verden og møde nye kulturer og etablere nye samfund. Vi har været en søfartsnation i mange århundreder. De seneste århundreder er havet blevet vigtig også i vores fritid, og hvert år holder mange danskere og udlændige ferie langs de danske kyster.
"For at vide, hvad der skal beskyttes, skal vi vide mere, og det er her forskningen kommer ind."
Karen Edelvang, sektionsleder i sektionen for Oceaner og Arktis, DTU Aqua
Havet er en kilde til både fornøjelse og ressourcer. Det indeholder mange rigdomme – bare tænk på al den olie- og naturgas, vi har udvundet siden 1970’erne i Nordsøen. I dag taler vi om grøn omstilling og blå økonomi. Her skal havet hjælpe os bl.a. ved at skaffe sand og grus til de mange nye byggerier, og det skal lægge plads til havmølleparker og energiøer, der skal hjælpe os med at nedbringe vores CO2 -udslip. Samtidig vil vi gerne fortsat kunne spise torsk fra Nordsøen og østers fra Limfjorden. Hvis havet skal dække alle vores behov, så er vi nødt til at passe på det og nøje planlægge, hvilke aktiviteter, der kan ligge hvor. Det er det, havplanen skal bruges til.
En anden måde at observere havet på er ved at smide bøjer ud, der automatisk måler temperatur og saltholdighed og dermed kan sige noget om, hvordan havstrømmene bevæger sig. De hedder ARGO floats, og Danmark er med i EURO ARGO, der sender sådanne bøjer ud i verdenshavet. I dag flyder der 3.500 instrumenter rundt i havene og samler automatiske data ind (foto: Colin Stedmon). |
Selvom havet dækker 71 % af klodens overflade, så ved vi faktisk meget lidt om, hvad der findes i havet. På landjorden kan vi i dag se, hvad der sker selv i de fjerneste egne ved hjælp af satellitbilleder. Men satellitterne kan ikke trænge særligt langt ned under havets overflade, og derfor ved vi meget lidt om, hvad der egentligt sker her. Der er brug for mere viden om, hvilke organismer, der findes i havet og på havbunden, hvordan landskabet er på havbunden, hvor der er bjerge og dale ligesom på land. Ikke mindst vil vi gerne vide, hvilke ressourcer der findes. Både de levende som fisk og skaldyr og tang og de geologiske som sand, grus og metaller. For at vi kan blive klogere, kræver det mere forskning, flere observationer og monitering, hvor man måler data over flere år. Havets årti og nu FN’s Havplan hjælper med at skabe fokus på disse behov.
Under havets overflade kan man observere og forske i mange emner. Der er de fysiske forhold, som havbunden, som ligger på bunden af havet, og som samtidig udgør toppen af de faste bjergarter, der er en del af grundfjeldet. Der ligger ofte løse materialer som ler, sand og grus oven på grundfjeldet, fordi bølger og strøm transporterer løst materiale fra land ud til havet. Så er der selve vandsøjlen, som udgøres af saltvand, der dækker 71% af jordens overflade, og som er et sammenhængende hav kaldet verdenshavet. Og endelig er der alt livet i have, både planter og dyr.
Når FN taler om en bæredygtig udnyttelse af havene, så mener de, at vi ikke må ødelægge havets ressourcer, men skal anvende dem med omtanke. For at sikre dette vil de beskytte 30% af alle havene. For at vide, hvad der skal beskyttes, skal vi vide mere, og det er her forskningen kommer ind. Med mere viden får vi en bedre baggrund for at beslutte, hvad det er, der skal passes på. Det er også derfor, at UNESCO’s slogan for Havets Årti er ”Den forskning vi har brug for til det hav vi ønsker”.
Læs mere om havet omkring Danmark i Trap Danmarks sjette udgave, eller i Den Store Danske.