Henrike Semmler Le, ph.d., WWF Denmark
Danmark er en havnation, og hvor end vi er, har vi ikke mere and 50 kilometer til havet. På overfladen ser alt ud, som det plejer, men de fleste danskere oplever aldrig, hvad der gemmer sig under havoverfladen. Derfor er havets tilstand for mange en velbevaret hemmelighed. Det er formentlig stærkt medvirkende til, at så meget havnatur er forsvundet helt ubemærket.
Forandringerne i havet er samtidig sket så langsomt, at vi knap har bemærket dem. Vi har med andre ord gradvist vænnet os til en dårligere udgave af vores engang så sprudlende havnatur. Årti efter årti får vi derfor en ny målestok for havets normale tilstand. Det fænomen kaldes ’Shifting Baseline Syndrome’ (se boks).
I projektet ’Havet Kalder’ undersøger WWF Verdensnaturfonden med støtte fra AAGE V. JENSENS NATURFOND havets tilstand i Danmark. Samtidig vil vi øge danskernes bevidsthed om al den havnatur, vi allerede har tabt, men også om al den fantastiske natur, vi stadig har i havet, og som vi er i fare for at miste.
På en rejse tilbage i tiden
I slutningen af 1800-tallet var vandet langs de danske kyster klart. De lyskrævende ålegræsenge, der er hjem for en mangfoldighed af fauna, strakte sig nogle steder helt ned til 17 meters dybde. De årligt tilbagevendende forekomster af iltsvind i danske farvande fandtes ikke. Stenrev, der tilvejebringer læ, gemmesteder og faste overflader til makroalger og andre fastsiddende dyr, var udbredte og bugnede af liv. Der fandtes i hobetal fisk, som fik lov til at leve længe og derfor kunne vokse sig store.
Ifølge beretninger fra omkring år 1900 var torsken meget udbredt i stort set alle dele af vores have, bælter og fjorde. Danmarks hjemmehørende haj- og rokkearter var alle talrige i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Store havpattedyr var der rigelig af i det danske hav. Man skønner, at der i begyndelsen af århundredet var cirka 100.000 gråsæler i Østersøen.
Havet er en våd ørken
Store skader var almindelige i gamle dags. Der går en vandrehistorie, at de blev tørret og brugt som køreunderlag på de bløde sandklitter i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet (©Henrik Carl/Statens Naturhistoriske Museum). |
Men i dag er alt forandret. Havet ligger mange steder hen som en våd ørken. Det seneste århundrede er der fjernet mindst 55 kvadratkilometer sten fra de danske kyster for at benytte stenene til havne, moler og andet byggeri1. På nær Bornholms havgrotter er alle vores såkaldt prioriterede danske naturtyper til havs i ’stærk ugunstig tilstand’.
De grønne ålegræsenge, der for hundrede år siden dækkede store dele af havbunden, er mange steder helt væk. I dag er der kun under en tredjedel af det ålegræs, der fandtes for 100 år siden tilbage. Det svarer til omtrent 2.200 kvadratkilometer2.
Et tilsvarende billede tegner sig, når man ser på fiskene. 11 ud af 28 haj- og rokkearter, der lever i de danske farvande, er truede. I løbet af de seneste cirka 40 år er sømrokken reduceret med næsten 80 procent alene i Nordsøen. Sildehajen er reduceret med 85-99 procent siden 1930.
Selv den ikoniske torsk er kraftig reduceret og kollapset i flere havområder. Det er ikke kun bestandsstørrelsen, som er blevet mindre. Aldersfordeling af de torsk, som er tilbage, er også skævvredet, og vi mangler de store fisk i vores hav. Hvor det tidligere var helt almindeligt at lande torsk over 20 kilo, er det i dag en sjældenhed. Vi mangler med andre ord de store torsk – og fisk – i vores have. For det er især de store torsk, som gyder mest effektivt. De kan derfor bidrage væsentlig til at genopbygge bestanden af torsk.
Ål er endnu et eksempel på en art, som vi betragter som en selvfølge i danske farvande, men som i dag er ved at forsvinde. Antallet af glasål (unge ål) ved de europæiske kyster er nemlig faldet med 98 procent alene siden 1980, og ålen er i dag kritisk truet.
Danskerne mangler viden om havets natur
Havets tilstand og havnaturens gradvise, men dog drastiske, tilbagegang er for de fleste danskere ukendt. Ude af øje, ude af sind, fristes man til at sige. Det betyder dog ikke, at havet er uden betydning for danskerne. Tværtimod.
En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Megafon for WWF Verdensnaturfonden viser, at danskernes viden om havets tilstand er beskeden. Eksempelvis kender 90 % af danskerne ikke til ålens kritiske tilstand. Alligevel er hele 89 % bekymrede for naturens tilstand i havet.
Og for størstedelen af danskerne – hele 96 % – er det væsentligt, at havets natur har det godt. Markante flertal bakker da også op om tiltag, der kan beskytte og forbedre havets natur. Flest støtter forslaget om, at naturskadeligt bundtrawl skal begrænses i de danske farvande (68 %), mens næsten lige så mange (65 %) svarer, at 30 % af den danske natur under havet skal beskyttes mod de største og mest direkte presfaktorer.
Omkring 70erne voksede interessen og muligheden for at fiske målrettet efter store torsk for alvor. Her ses Palle Svendsen fra Bornholm som har fanget en 27.8 kg tung torsk. Bornholms Tidende den 28. januar 1974. |
Havet er andet og mere end blot den blå overflade. Havet er også fantastisk natur med plante- og dyreliv. Danskerne har heldigvis et stort ønske om at værne om havnaturen, men der er behov for at hæve vidensniveauet i befolkningen, hvis havets natur for alvor skal ind på nethinden.
Havet er ét økosystem
Skal vi for alvor forstå havet, dens natur og ikke mindst tilbagegangen i havnaturen og årsagerne dertil, må vi skrue tiden tilbage. Selvom det blot er få generationer siden, at de danske farvande trivedes, så synes det som en fjern fortid, når man dykker ned under overfladen, for meget er forandret.
Hvis vi for alvor skal beskytte havet og genoprette den tabte havnatur, kræver det, at vi forstår havet som et sammenhængende økosystem. Det er således ikke nok isoleret at se på enkelte truede og kritisk truede fiskearter. Tab af levesteder som eksempelvis ålegræsenge, rev, tangskove, sandbanker og åbent hav er lige så afgørende for havets kritiske tilstand. Mange af havets dyr har nemlig brug for forskellige levesteder i deres livscyklus for at trives optimalt og i sidste ende overleve.
Referencer
1) Helmig, S.A., Nielsen, M.M. & Petersen, J.K. (2020). Andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaforandringer – vurdering af omfanget af stenfiskeri i kystnære marine områder. DTU Aqua-rapport nr. 360-2020. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.
2) Staehr, P. A., Göke, C., Holbach, A. M., Krause-Jensen, D., Timmermann, K., Upadhyay, S., & Ørberg, S. B. (2019). Habitat model of eelgrass in Danish coastal waters: Development, validation and management perspectives. Frontiers in Marine Science, 6(APR), 1–18. https://doi. org/10.3389/fmars.2019.00175
Artiklen er publiceret for første gang i Dansk Zoologisk Selskabs Magasin Habitat #26, 2023, og gengives her med tilladelse fra Dansk Zoologisk Selskab. Forfatter: Henrike Semmler Le.
Introfoto: WWF’s dykkere indsamler ålegræs, der skal bruges til at genetablere ålegræs-tæppet i et tilstødende område i Wales. Forurening har kostet Storbritannien 92 % af alt sit ålegræs de seneste hundrede år. Nu genetablerer WWF ålegræsset for at bekæmpe klimaforandringerne og skabe mere liv i havet. © Lewis Jefferies/WWF-UK.