Tsunamier i Grønland udløses ofte af fjeldskred. Derfor skal fortidens fjeldskred hjælpe forskere til at forstå, hvad der udløser skredene. En mulig sammenhæng mellem et varmere klima og hyppigere fjeldskred undersøges derfor i et projekt i Nordvestgrønland.
Af og til kan man i medierne læse om et fjeldskred i Sydamerika eller Asien, der har kostet menneskeliv. Årsagen til fjeldskredene er ofte jordskælv eller destruktive aktiviteter fra mennesker – fx fældning af skovarealer. I Grønland er fjeldskred ret almindelige, men pga. landets størrelse og lave befolkningstæthed sker der heldigvis sjældent tragedier. En nylig undtagelse var jordskredet i Karrat Fjord i juni 2017, der forårsagede en stor tsunami. Resultatet var tabet af fire menneskeliv, og at bygden Nuugaatsiaq blev evakueret og permanent forladt.
Men da der ikke er skovområder på fjeldsiderne i Grønland, hvad kan så forårsage fjeldskred? I de to somre 2019 og 2021 undersøgte forskere fra GEUS fjordene i Nordvestgrønland, herunder Vaigat og Karrat Fjord, for at teste deres arbejdshypotese om, at fjeldskred er mest sandsynlige i perioder med et varmt klima. Og som det efterhånden er sagt mange gange: ”Fortiden er nøglen til at forstå fremtiden”. Derfor havde videnskabsfolkene fokus på at kortlægge og indsamle aflejringer fra fortidens jordskred i et forsøg på at korrelere dem med områdets klimahistorie.
Opmåling i hhv. 2019 (hvide linjer) og 2021 (mørkeblå linjer) med positioner for sedimentkerner (kort: Lara F. Pérez).
|
Opvarmningen skaber måske ustabile fjeldsider
Kort tid efter tsunamien i 2017 bad den grønlandske regering GEUS om at foretage en risikoanalyse for fjeldskred i hele Grønland. Den grønlandske regering modtog GEUS’ undersøgelse i januar 2019, og analysen konkluderede bl.a., at der i Karrat Fjord er tre områder med meget høj risiko for alvorlige fjeldskred – det eneste område i Grønland med denne risikoklassifikation. Andre risikoområder er primært omkring Disko Ø-Nuussuaq-Uummannaq fjordområde såvel som omkring Qaanaaq, Sisimiut og Nuuk.
På Vaigats nordlige kyst ligger halvøen Nuussuaq, mens den sydlige kyst udgør Disko Ø. I GEUS’ rapport får Vaigat klassifikationen højrisiko for fjeldskred. I et fjeldskred i år 2000 skete der betragtelig skade på den forladte kulmineby Qullissat på Disko Ø, og i Saqqaq på Nuussuaq-halvøen skyllede en halvanden meter høj tsunami ind over kysten. Derfor kunne det være en god idé at undersøge området omkring Vaigat noget mere. Lara F. Pérez er seniorforsker i Maringeologisk Afdeling på GEUS, og hun forklarer om baggrunden for den videnskabelige ekspedition til Vaigat og Karrat Fjord:
“Vi ved, at der i disse fjorde er mange beviser på tidligere fjeldskred. Vi ved også, at nogle af dem har forårsaget tsunamier som den i 2017. Det kan være, at fjeldskredene forekom i en periode, hvor klimaforandringerne var mere udprægede. Derfor vil vi bruge området som en form for laboratorium i naturen for at teste vores hypotese om forbindelsen mellem klimaopvarmning og forekomsten af fjeldskred.”
Forskerne mener, at den nuværende globale opvarmning kan øge risikoen for, at der opstår fjeldskred langs stejle fjeldsider i de vestgrønlandske fjorde. Det sker, fordi klimaforandringer med mere nedbør skaber mere ustabilitet på fjeldsiderne, hvor også områder med permafrost smelter. Jo mere væske jord eller sediment indeholder, jo mere flydende og ustabil bliver det. Resultatet – ifølge hypotesen – er derfor, at i perioder med et varmere klima vil der også forekomme flere fjeldskred. Som Lara F. Pérez siger:
”Man har observeret, at der har været et højt antal fjeldskred i Alaska og Grønland i den nære fortid, så vi mener, at det må være relateret til klimaforandringer. Blandt faktorerne, der kan udløse flere fjeldskred, er netop mere nedbør og smeltende permafrost.”
Kortlægning af fortidens fjeldskred
Havbundskort over et område i Vaigat, hvor ”vifterne” af aflejringer fra fjeldskred tydeligt ses (indrammede områder) (copyright Matthew Owen, Marinespace). |
Et blik på Vaigats havbund afslører da også et antal vifteformede aflejringer fra kysten og ud i havet. Disse sedimentkegler danner et markant havbundsrelief med karakteristiske buler eller lober, der udgør den undersøiske del af tidligere fjeldskred. Opgaven for forskerne er derfor at finde ud af, under hvilke klimatiske forhold fjeldskredene skete. Lara F. Pérez forklarer:
“Det er meget almindeligt at se undersøiske aflejringer, som er relateret til fjeldskred. Fjordenes unikke fremtoning giver os mulighed for at se ”arrene” efter fjeldskred på bjergsiderne – områder hvor der nu mangler sediment. Og ude på havbunden kan vi observere de aflejringer, der er resultatet af fjeldskredet. Vi kan dermed korrelere arrene i fjeldsiden med aflejringen på bunden ud for kysten og dermed forstå tidligere forekomster af fjeldskred.”
“Vi håber at kunne aldersdatere fjeldskredene, og til det formål har vi taget prøver fra havbunden i form af sedimentkerner på op til seks meter. Når prøverne er analyseret, kan vi måske sige, at ”denne aflejring skred ned for xx antal år siden”. I 2019 og 2021 har vi således indsamlet i alt 29 sedimentkerner fra Vaigat og Karrat Fjord, som skal bruges til at etablere en tidsperiode for, hvornår de større fjeldskred skete og forstå, om de hænger sammen med ændringer i klimaet.”
“Resultatet af projektet vil være et forsøg på at forstå, om der eksisterer sammenhænge mellem klimaforhold og forekomsten af fjeldskred. Vores mål er også at kunne sætte størrelsesordner på omfanget af sedimenter, der flytter sig under de store skred-hændelser. Dette data vil yderligere kunne anvendes til modellering af tsunamierbølger, som potentielt kan opstå i forbindelse med skred-hændelser. Denne viden kan være nyttig for det grønlandske samfund for at vurdere risiko-størrelser. Men egentlige risikovurderinger er ikke en del af vores forskningsprojekt.”
Af Uffe Wilken/Polarfronten
Kontakt: Lara F. Pérez. lfp@geus.dk
Introfoto: Sedimentkegler langs kysten i Karrat Fjord (foto: Lara F. Pérez).
Ocean Decade Outcome 5: A safe ocean