Skal biologer måle en fire meter lang grønlandhajs hjerterytme, må de anbringe hajen på ryggen i en swimmingpool. Lyder måske utroligt, men ikke desto mindre var det, hvad et forskerhold gjorde sommeren 2021.
New York Times havde historien. Newsweek og Science ligeså. Og ikke at forglemme Politiken og for den sags skyld mange andre lokale og internationale medier. Det var kort sagt en kioskbasker uden lige, da danske marinbiologer i 2016 kunne fortælle, at grønlandshajen netop havde vippet grønlandshvalen af pinden som verdens ældste hvirveldyr. Forskerne havde kigget et eksemplar dybt i øjnene, analyseret vævet i øjelinsen og fundet ud af, at alderen på det pågældende dyr var minimum 272 år, men måske helt op til 512 år.
Grønlandshajen kaldes også ’den gådefulde haj’, fordi man ved så lidt om dens biologi, adfærd og forekomst, men det skulle en ekspedition på forskningsskibet Dana i eftersommeren 2021 råde bod på.
Det overordnede formål med togtet var at undersøge forskellige aspekter af grønlandhajens biologi: Filmoptagelser af hajer på 5-600 meters dybde, undersøgelse af deres adfærd og udbredelse vha. indoperation af akustiske ID-mærker og satellit pop-up-mærker, indsamling af forskellige vævsprøver fra hjerne, tænder og ikke mindst øjne, hjerte- og muskelvæv.
Som at se gennem fedtede briller
I langt de fleste af de grønlandshajer, der bliver undersøgt, har biologerne opdaget, at der sidder en op til syv cm lang parasit på hornhinden. Hvorfor den sidder dér, og om parasitten måske ligefrem er en fordel for hajen, bliver diskuteret af forskerne. Professor John Fleng Steffensen fra Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør siger:
Øje af ca. tre meter lang grønlandshaj med en parasitpå hornhinden. Parasitten er en copepod/krebsdyr (foto: John Fleng Steffensen). |
”Da vi undersøgte synet på de indfangne grønlandshajer, fandt vi ud af, at parasitten forårsager arvæv på hornhinden, så hinden bliver melleret. For hajen må det være som at kigge ud gennem fedtede briller, og den må derfor have et sløret syn. Ud over det foretog vi en standardtest af øjet og undersøgte retina med lysimpulser. Her fandt vi ud af, at hajen har en meget langsom synsopfattelse – det tager måske op til fire sekunder, før den opdager, hvad der foregår. Det må jo så betyde, at hvis hajen ser et byttedyr i nærheden, vil det være væk, når hajen opfatter det. Så når både at hajen er langsomt opfattende og tilmed har et sløret syn, var vores konklusion derfor, at hajen nok ikke bruger synet til noget.”
Men hvordan kan et dyr overleve med de egenskaber. Det har amerikanske forskere måske en forklaring på – en forklaring som John Fleng Steffensen dog ikke deler. De mener nemlig, at det måske kan være en fordel med en parasit, fordi parasitten gnaver overfladen af det gamle lag hornhinde væk, så hajen får et klarere syn.
En anden forklaring, som også blev testet på ekspeditionen, havde også parasitten i fokus. For hvad nu hvis parasitten var bioluminiscent – dvs. udsender lysimpulser – som morild? Fordelen ved dette ville være, at parasitten kunne tiltrække nysgerrige småfisk ved at sende lysglimt ud, og hajen med sit kæmpesug suge byttedyr ind. Forklaringen blev testet – og aflivet indtil videre, idet det ikke lykkedes at fremprovokere bioluminiscens.
Hvis hajen ikke kan bruget synet til at fange bytte, hvordan overlever den da? Hajer og rokker har dels en ekstrem god lugtesans, men også en speciel egenskab til at registrere små elektriske impulser fra dyr i nærheden. Derved kan hajen i absolut mørke monitere, at der fx er en rokke nedgravet i havbunden, vippe den op med næsen og derefter sluge den.
Et hajhjerte scannes
Regner man usikkerhederne i aldersbestemmelse med i de tidligere nævnte minimum 272 år, må man formode, at hajens fysiologi kan følge med. Et stort spørgsmål er derfor, hvordan et hjerte kan fungere i så mange år, og hvad den optimale temperatur er for hajen, hvor alle fysiologiske processer fungerer bedst.
Ca. fire meter lang grønlandshaj med en vægt på 935 Kg løftes ombord på Dana for videre undersøgelser. Metalrammen/bårens dimensioner er 3 * 1 meter (foto: Kirstine Fleng Steffensen). |
For at besvare sidstnævnte spørgsmål, ville biologerne anvende en ny metode. Her skulle de bruge en ultralydsscanner, en swimmingpool og en dyrlæge. Metoden går ud på, at man udsætter et bedøvet dyr for den laveste temperatur, det kan tåle, og hvor man samtidig måler hjerterytmen. Temperaturen øges gradvist, indtil man når en temperatur, man ved er for høj. For grønlandshajens vedkommende ved biologerne, at den lever i et temperaturinterval fra -1,8 til syv grader. Tegner man en kurve over hajens hjerterytme og temperatur, vil rytmen stige og falde. Der, hvor kurven knækker, og temperaturen falder, ligger hajens optimale temperatur. En metode, der er velafprøvet på torsk, fjeldørred og zebrafisk. Men som John Fleng Steffensen siger:
”Der er dog pokker til forskel på en zebrafisk på 350 milligram og en grønlandshaj på 400 kg. Så for at kunne bruge metoden på en grønlandshaj, brugte vi en fire meter lang swimmingpool på Danas agterdæk. Fremfor at bruge et par tusinde dyppekogere på at varme vandet op, lagde Danas besætning et varmerør op i poolen – og det virkede.”
På den måde lykkedes det en dyrlæge at scanne hjertet og få taget ekg på en fire meter lang, bedøvet grønlandshaj, der lå på ryggen i poolen. Scanningen viste, at hajen har en ekstrem lav hjertefrekvens med kun otte til 16 slag i minuttet. Resultaterne er under behandling, og forsøgene vil blive optimeret ved kommende togter.
Er grønlandshajen truet?
"Næsten truet er det samme som at sige, at det ved man ikke. Personligt tror jeg, at der er mange hajer."
Professor John Fleng Steffensen
På naturbeskyttelsesorganisationen IUCN’s liste over truede dyr, står grønlandshajen opført som Næsten truet. Og der er da også, især i perioden fra midten af 1800-tallet til ca. 1940, fisket i hundredetusindvis, hvis ikke millioner, af grønlandshajer op fra de grønlandske farvande. Men John Fleng Steffensen er ikke overbevist om, at hajen er truet i dag. Han siger:
”Næsten truet er det samme som at sige, at det ved man ikke. Personligt tror jeg, at der er mange hajer. Kigger man i fangstdata fra fx Uummannaq-fjorden, er der nogle år blevet fanget op til 3.000 hajer. Men dybest set ved man ikke, om der er mange eller få grønlandshajer i de grønlandske have, for det er endnu ikke lykkedes at få lavet populationsstudier. I Upernavik fik man tidligere en økonomisk belønning for hver fanget grønlandshaj, der blev afleveret. Det blev dog opgivet, fordi der var så mange hajer.”
John Fleng Steffensen slutter:
”I Skagerrak fangede vi for et par år siden på ca. 500 meters dybde to små grønlandshajer på omkring en meters længde – de bliver født med en længde på ca. 40 cm. Måske vi skal forsøge at fokusere vores undersøgelser af grønlandhajens biologi på Skagerrak!”
Uffe Wilken
Kontakt: John Fleng Steffensen jfsteffensen@bio.ku.dk
Ocean Decade Mål 2: Et sundt og modstandsdygtigt hav – hvor havets økosystemer er kortlagt og beskyttet.