Opgave matrixgrupper

Matrixgruppearbejde

Klassen inddeles i grupper, der arbejder med hver deres artikel og besvarer nedenstående spørgsmål. Efterfølgende sættes eleverne i matrixgrupper (1 elev fra hver gruppe samles i nye grupper) - her er der to muligheder alt efter hvad læreren ønsker eleverne skal trænes i:

a. Eleverne skiftes til at fortælle om den artikel de har læst og fremlægge svarene på deres spørgsmål

b. Eleverne fungerer som undervisere, der stiller deres spørgsmål til de andre i gruppen. Gruppens øvrige medlemmer forsøger at tale sig frem til et svar og hjælpes af den elev, der har arbejdet med artiklen i aktivitetens første halvdel.

Ved mulighed a) trænes eleverne i at fremlægge en artikels hovedpointer, hvilket de fx har brug for til mundtlig eksamen i biologi A. Elevernes fagsprog kan trænes hvis læreren understreger at det kræves.

Ved mulighed b) trænes elevernes refleksions- ræsonnement- og samarbejdsevner.

Gruppe 1: Baggrundsartikel 
a) Hvordan påvirkes celler generelt af det høje tryk der er i dybhavet?
b) Hvordan sørger bakterierne for at deres enzymer kan fungere under det høje tryk?
c) Hvorfor er biomassen af bakterier høj i dybhavsgravene?
d) Hvad menes med at bakteriesammensætningen i dybhavet ”funktionelt” set ligner bakteriesammensætningen på lavere havdybder?
e) Hvorfor er biomassen og diversiteten af fisk og andre dyr lavere i dybhavsgravene end andre steder i dybhavet?
f) Hvilken rolle spiller dybhavene i kulstofkredsløbet?

Gruppe 2: Baggrundsartikel
a) Hvilken slags dyr kan man finde i dybhavet ved Grønland?
b) Foregår der primærproduktion i dybhavet? Hvad er dybhavsdyrenes fødegrundlag?
c) Hvad er en hav-svamp? Undersøg hvordan den er opbygget og hvordan den skaffer sig føde?
d) Undersøg arten Gorgonocephalus eucnemis - hvad er det for et slags dyr og hvordan skaffer den sig føde?
e) Giv forslag til hvordan man kan undersøge fødenet og adfærdsbiologi på meget store havdybder?
f) Er der grund til at forsøge at beskytte dyrelivet i dybhavet?

Gruppe 3: Baggrundsartikel
a) Hvorfor er det et problem at der udledes mange næringsstoffer fra landbruget til havet?
b) Hvordan fungerer muslingeopdræt i havet og hvordan kan muslingeopdræt være med til at øge vandkvaliteten?
c) Hvor meget kvælstof (nitrogen) kan muslingeopdræt fjerne fra havvandet?
d) Hvilke udfordringer er der forbundet med at anvende muslinger både som virkemiddel til at forbedre vandkvaliteten og til konsum?
e) Hvad er forudsætningen for at marine virkemidler som muslingeopdræt eller tangfarme får en varig effekt?
f) Hvem har ansvaret for at vandkvaliteten i havet øges?

Gruppe 4: Baggrundsartikel
a) Hvilke økosystemtjenester kan tang bidrage med?
b) Hvad er den mest effektive måde at sænke mængden af kvælstof (nitrogen) i havet?
c) Hvad kan høstet tang anvendes til?
d) Hvilke udfordringer er der ved at anvende tangfarme som marint virkemiddel?
e) Hvordan påvirker tangfarme biodiversiteten i området?
f) Hvorfor er det ikke ligegyldigt hvor i havet en tangfarm placeres?

Gruppe 5: Baggrundsartikel 
a) Hvorfor opholder pukkelhvalerne sig kun i Grønland forår og sommer?
b) Hvilke regler er der for jagt på pukkelhvaler i Grønland?
c) Hvordan påvirker turisme hvalernes adfærd og sundhedsmæssige tilstand?
d) Hvordan forsøger man at sikre at hvaler og turister kan sameksistere?
e) Hvem er ansvarlig for at turismen ikke påvirker hvalerne negativt?
f) Hvorfor er hvalerne mon så stor en attraktion for os mennesker?

Gruppe 6: Baggrundsartikel 
a) Hvad er Ikka-søjlerne lavet af og hvordan dannes de?
b) Hvorfor er sammensætningen af mikroorganismer unik for søjlerne i Ikkafjorden i forhold til andre havmiljøer i Grønland?
c) Diskuter hvad DNA analyser kan bruges til i forhold til at bestemme biodiversiteten af mikroorganismer og større eukaryote organismer.
d) Hvilke faktorer påvirker biodiversiteten af de eukaryote organismer i fjorden?
e) Hvordan planlægger forskere at følge udviklingen af de unikke søjler og det tilknyttede liv i den nærmeste fremtid?
f) Hvorfor er det vigtigt at bevare dette særlige havmiljø?